Hos Nordsjællands Brandvæsen ligger der en stor kasse med 400 røgalarmer, som Beredskabsstyrelsen og TrygFonden har doneret til beredskabet. Det næste år skal frivillige kræfter i beredskabets område hjælpe med at sætte røgalarmerne op og samtidig skabe et digitalt overblik over, hvilke områder der er dækket ind, og hvor der er behov for yderligere indsats.
I samarbejde med nordsjællandske frivilligcentre har Nordsjællands Brandvæsen stiftet en røgalarmtjeneste, der kobler sig på de eksisterende tilbud i området, hvor frivillige besøgsvenner tager på visit hos sårbare og ældre medborgere.
”Vi synes, det er oplagt, at vi gør brug af frivillige, der i forvejen har kontakt til de sårbare og ældre mennesker, som vi gerne vil nå ud til, fordi de udgør en særlig risikogruppe i relation til brand. Derfor er vi også meget glade for, at frivilligcentrene vil samarbejde med os om at få sat røgalarmerne op i så mange hjem som muligt”, siger Steffen Alstrup Haagensen, der er forebyggelseschef i Nordsjællands Brandvæsen.
Et led i ny plan for forebyggelse
Røgalarmtjenesten er en del af en større plan for forebyggelse, som Nordsjællands Brandvæsen har vedtaget. Foruden røgalarmtjenesten har beredskabet også fokus på at få igangsat initiativer i forhold til blinde alarmer og ”det enkle budskab”, som handler om at informere borgere via eksempelvis ventetonen, mens de sidder ved telefonen.
Indsatsområderne er udvalgt med udgangspunkt i Community Risk Reduction, der er et nyt begreb herhjemme, men som har givet markante resultater i både England og USA ved at tænke beredskabet som et samarbejde mellem borgere og brandvæsen.
Som en del af samarbejdet mellem frivilligcentrene og Nordsjællands Brandvæsen stiller beredskabet røgalarmer, viden og uddannelse til rådighed for de frivillige. Til gengæld forpligter de frivillige sig på at sætte alarmerne op, når de besøger de ældre og sårbare borgere, og melde tilbage til Nordsjællands Brandvæsen, i hvilke områder de har sat dem op.
”Det er vigtigt for os, at brandalarmerne ikke bare bliver udleveret, men rent faktisk bliver sat op. Derfor har vi nøje instrueret de frivillige i, hvor alarmerne skal sidde. Derudover skal de frivillige fortælle os, hvor de har sat alarmerne op, så vi kan få skabt et digitalt overblik – ikke nødvendigvis helt ned på gadeniveau med husnummer og det hele, men vi vil gerne vide, hvilke områder alarmerne sættes op i”, siger Steffen Alstrup Haagensen.
Badge skal vises de frivilliges tilhørsforhold
Foruden røgalarmer og den rette uddannelse bliver de frivillige udstyret med en badge, som signalerer, at de kommer fra røgalarmtjenesten hos Nordsjællands Brandvæsen.
”Vi går ikke op i, hvad de frivillige laver, når de besøger de ældre og sårbare borgere. Nogen er sendt ud for at sætte lamper op eller reparere fjernsynet, andre er regulære besøgsvenner, der får en snak med beboerne. Derfor lavede vi en badge med en mand på en stige, og så står der ’røgalarmtjenesten’ på. På den måde sender vi et ensartet signal, og borgerne kan genkende os, når vi står på dørmåtten og ringer på”, siger Steffen Alstrup Haagensen.
Frivillige har ofte teknisk baggrund
Et af de steder, som for nylig har sagt ja til at hverve frivillige til røgalarmtjenesten, er et frivilligcenter i Fredensborg. Her har lederen af centret, Vera Wetlesen, allerede hvervet fem frivillige, der vil hjælpe med at sætte røgalarmer op i området.
De frivillige i røgalarmtjenesten er i mange tilfælde ældre mænd med en teknisk baggrund som eksempelvis ingeniør. Men der er plads til alle, understreger Steffen Alstrup Haagensen:
”Det vigtigste for os er, at de frivillige har lyst til gøre en forskel og kan se meningen med at sætte røgalarmerne op i hjemmet hos deres ligestillede, men sårbare og ældre medborgere”.
Løbende holder Nordsjællands Brandvæsen såkaldte erfa-gruppemøder med de frivillige. Her møder de frivillige hinanden og kan tale om de mange ting, de oplever, når de er på besøg i røgalarmens tjeneste. Samtidig benytter Steffen Alstrup Haagensen lejligheden til at give de frivillige mere viden om projektet.
