Forsvaret vil købe otte nye brandkøretøjer

M113 i aktion. Foto: Forsvaret (Afdelingen for Skydesikkerhed i Oksbøl)

Forsvaret vil anskaffe otte nye brandkøretøjer, som skal anvendes ved øvelser, hvor brugen af skarp ammunition kan medføre naturbrande. Hidtil har Forsvaret anvendte særligt indrettede udgaver af den pansrede M113-mandskabsvogn, men de er under udfasning på grund af alder. De nye køretøjer skal være terrængående, men ikke nødvendigvis bæltedrevne.

Forsvaret har opstartet en udbudsproces, der skal føre til anskaffelsen af både chassis og opbygning til otte køretøjer – med mulighed for, at ordren senere bliver større.

Køretøjerne skal indsættes i forbindelse med øvelser i hele landet, hvor brugen af skarp ammunition giver risiko for naturbrande i sommerperioden. Køretøjerne skal være terrængående, da de skal anvendes i områder med bakker og sand. Forsvaret understreger, at det er vigtigt, at brandkøretøjerne kan stoppe brandene hurtigt, så øvelserne ikke forsinkes.

Hidtil har Forsvaret anvendt særligt tilpassede udgaver af M113, der er Forsvarets pansrede mandskabsvogne. M113 er imidlertid under udfasning på grund af alder.

I første omgang har Forsvaret indledt en dialog med potentielle leverandører, så det kommende udbud kan tilrettelægges bedst muligt. I den forbindelse ønsker Forsvaret at få afklaret, hvilke egnede køretøjstyper, der allerede findes på markedet. Desuden ønsker Forsvaret en dialog om, hvorvidt det vil være muligt at opbygge køretøjerne med særlig beskyttelse, da de skal anvendes i områder, hvor der kan være ueksploderet ammunition.

Annonce