Siden 2002 er der blevet forsket med fornyet styrke i det svenske beredskab – med resultater som har været til gavn for både det daglige beredskab og samfundet. En vej, det danske beredskab ligeledes ville få gavn af at følge, skriver Christina Bengtsen, der er studerende på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol, i dette indlæg.
Af Christina Bengtsen, studerende på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol
Dårligt samarbejde koster tid og penge
Ved større ulykker og katastrofer kan det ofte være svært at få håndteret og afviklet krisen på kort tid, og uden for store omkostninger, fordi der kan være problemer med koordineringen af samarbejdet sektorer imellem, og fordi der er et større behov for ressourcer end hvad beredskabet har til rådighed.
Nogen husker måske det år, hvor en storm i Danmark blæste ind fra øst og oversvømmede østvendte fjorde og de omkringliggende byer. Her stod beredskabet med en udpumpningsopgave udover det sædvanlige, og det var først da alternative pumpekapacitet blev bragt ind, at indsatsen tog fart. Det er denne type koordination og samarbejde med lokalsamfundet som den Svenske regering udvikler gennem forskning i det svenske beredskabsområde.
I 2002 anerkendte den svenske regering et behov for at binde de eksisterende myndigheders arbejde sammen indenfor krisehåndtering, med det formål, at effektivisere arbejdet, så der mindskes menneskelige- og økonomiske skader ved kriser. Kurt Petersen, professor på Lund Universitet og direktør for forskernetværket ”Lund University Centre for Risk Assessment and Management” (LUCRAM), fortæller om sit arbejde indenfor forskningen i det svenske beredskab, og de resultater forskningen har medført.
”Studier af svenske og interntionale kriser viser, at det altid er samarbejdet der ikke fungerer tilstrækkeligt” forklarer Kurt Petersen og fortsætter, ”Der er ikke viden om hvilke ressourcer man kan bruge på tværs af sektorer, og derfor går samarbejdet ikke så godt som det kunne have gået”.
Forskning giver resultater
Den nye svenske lovgivning om ekstraordinære hændelser trådte i kraft i 2002. Koblet til lovgivningen afsattes betydelige midler til forskning inden for kriseberedskab. I Sverige har man altså sat penge af til det eneste formål at forske i beredskabsområdet, med det formål at kunne optimere beredskabets arbejde, så der spares tid og ressourcer ved indsatsen, samtidig med at ulykkens omfang reduceres både i menneskelige- og økonomiske skader. En beslutning som skulle vise sig at bære frugt.
LUCRAM har fra 2004-2011 bedrevet et rammeforskningsprogram omhandlende risiko- og sårbarhedsanalyser. I stedet for at kun redningsberedskabet har skulle udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser, er ansvaret i Sverige nu også overgået til resten af den offentlige sektor, såvel som at en stor del af de private virksomheder også opfordres til at udarbejde en risiko- og sårbarhedsanalyse. På denne måde skabes der oversigt over hele samfundets ressourcer og kompetencer i Sveriges kommuner, len, regioner, centrale myndigheder og den svenske stat som sådan.
”I tilfælde af en krise har beredskabet nu mulighed for hurtigt at få et overblik over hvilke ressourcer og kompetencer enhver virksomhed ligger inde med, så der kan trækkes på disse, hvis beredskabet finder det nødvendigt. På den måde sikrer beredskabet sig at kunne mindske både menneskelige- og økonomiske omkostninger mest muligt” forklarer Kurt Petersen og tilføjer, ”vi hører tit fra kommunekontorerne at de er overraskede over hvor meget de nu pludselig kender til den lokale kompetence, som de ikke før anede eksisterede”.
Kurt Petersen tilføjer slutteligt, ”kun ved at se på hvordan vi arbejder nu og får defineret vores sårbarheder kan vi sætte ind med optimeringer som i sidste ende vil betyde mindre samfundsøkonomiske omkostninger såvel som færre menneskelige skader”.