Kritikken af danske brandvæseners manglende tilkaldelse af nærmeste assistance fortsætter. Denne gang er det Falck, som kritiseres for at have tilkaldt assistance fra egne rækker i forbindelse med en brand i Søften, selv om flere kommunale brandvæsener havde kortere kørevej end de Falck-stationer, som blev tilkaldt af Falcks vagtcentral i Århus.
Det var en lade med 6.000 store halmballer i Søften i Hinnerup Kommune, som brændte den 7. november. Da indsatslederen på stedet rekvirerede assistance, overså Falcks vagtcentral tilsyneladende de kommunale brandvæsener i Århus og Hadsten, som ligger langt tættere på end Falcks egne brandstationer. Vagtcentralen valgte i stedet at sende Falck i Hammel og Rønde, selv om der er henholdsvis 17 og 31 km. fra de to byer til brandstedet. Til sammenligning er der kun 10 km. fra brandstationen i Århus til brandstedet. Også Falcks egen brandstation i Århus ligger tættere på brandstedet end Hammel og Rønde. Der gik 45 minutter, før hjælpen fra Rønde nåede frem.
Og underdirektør Gunnar Thykjær fra Falcks Region Nord erkender da også, at der blev begået en klokkeklar fejl på redningskorpsets vagtcentral i Århus i forbindelse med branden i Søften. “Der er tale om en isoleret menneskelig fejl, som internt har fået konsekvenser. Men det er mig meget magtpåliggende at understrege, at der er tale om en enlig misforståelse, som ikke på nogen måde kan tages som udtryk for, at vores samarbejde med de kommunale brandvæsener ikke fungerer”, siger Gunnar Thykjær, der til BeredskabsInfo giver følgende redegørelse for Falcks indsats i forbindelse med branden:
Fredag den 7. november kl. 22.40.08 modtager vagtcentralen brandmelding fra 112. Meldingen lyder på ild i lade i Søften. Inden for 6 sekunder er grupperne i Hinnerup kaldt via det fuldautomatiske brandalarmeringssystem. Umiddelbart efter at slukningstoget i Hinnerup er ankommet til brandstedet, kalder indsatslederen kl. 22.52.50 vagtcentralen og anmoder om en ekstra tankvogn. Efterfølgende er båndet af samtalen mellem indsatslederen og disponenten afspillet. Af båndet fremgår det, at indsatslederen anmoder om støttepunktsberedskabet. Anmodningen bliver imidlertid ikke opfattet af disponenten, der derfor igen spørger, hvad der skal sendes. Hertil svarer indsatslederen blot, at der skal bruges en tankvogn. Da disponenten skal afsende den ekstra tankvogn, vælger han at kalde station Rønde, fordi han er vidende om, at der nær stationen befinder sig en brandmand, som kan køre tankvognen til Søften.
“Disponenten kan ikke lastes for, at han ikke sendte støtteberedskabet, eftersom han ikke opfattede indsatslederens anmodning. Men det er en graverende fejl at kalde Rønde, da der er adskillige brandvæsener, som ligger tættere på. Og retningslinierne er helt klare: Det er altid nærmeste beredskab, der skal kaldes”, siger Gunnar Thykjær. Kl. 23.01.21 anmodes om yderligere en tankvogn. Denne afsendes fra station Hammel. Også her burde et nærmere beredskab være kaldt, understreger Gunnar Thykjær.
“Da disponenten bliver opmærksom på sine fejl, bliver stationsleder Niels P. Mols fra Falck i Hinnerup kontaktet af vagtcentralen. Han kører straks til brandstedet for at forklare indsatslederen om fejldisponeringen samt for at undersøge, om fejlene har haft konsekvenser for indsatsen. Vi har altså på intet tidspunkt forsøgt at skjule noget”, siger Gunnar Thykjær, der endvidere oplyser, at støttepunktsberedskabet via Århus Brandvæsens vagtcentral blev alarmeret på et senere tidspunkt.
Indsatslederen har efterfølgende over for Falck givet udtryk for, at disponeringsfejlene ikke havde betydning for slukningsarbejdet. “Det er vi selvfølgelig glade for, men det ændrer ikke ved, at nærmeste beredskab altid skal kaldes – uanset om det er en lade eller en beboelsesejendom, der brænder”, siger Gunnar Thykjær.
Disponeringsfejlene i forbindelse med Søften-branden er af flere blevet udlagt som et udtryk for, at Falck ikke ønsker at samarbejde med de kommunale brandvæsener. Men den udlægning afviser Gunnar Thykjær. “Det er bestemt ikke tilfældet. Vi kører jævnligt i hinandens områder. Og jeg er ganske sikker på, at de kommunale beredskabschefer vil bekræfte, at der er et fortrinligt samarbejde mellem Falck og de kommunale brandvæsener. For os har det ingen betydning, hvilken uniform man har på”, siger Gunnar Thykjær.
Men begivenhederne i forbindelse med branden i Søften har fået Falck til at udvikle et nyt system, der skal sikre korrekt tilkaldelse af assistance. Det nye system betyder, at Falcks vagtcentralmedarbejdere fremover automatisk bliver gjort opmærksomme på, hvilket brandvæsen, der er nærmest i de tilfælde, hvor der er behov for at tilkalde ekstra assistance til en brand. Det nye system skelner ikke mellem, om det er et Falck-brandvæsen eller et kommunalt.
Udviklingen af teknologien blev sat i gang efter at der havde været rejst kritik i flere medier af både Falcks og de kommunale brandvæseners prioritering. Blandt andet er både Falck og de kommunale brandvæsener blevet beskyldt for at lave politiske prioriteringer i tilfælde, hvor der har skullet kaldes ekstra assistance ved større brande.
“Selv om risikoen er minimal, har vi haft et behov at sikre, at menneskelige fejl ikke kan medføre, at vi sender Falcks egne brandkøretøjer i tilfælde, hvor kommunale brandvæsener er tættere på i forbindelse med større brande. Derfor har vi i løbet af de seneste uger arbejdet intenst på at opbygge et system, der sikrer, at vore medarbejdere altid kan se, hvilket brandvæsen, der skal kaldes ved assistance til brandslukning. Dermed får vi teknologisk understøttet den politik, vi altid har haft – nemlig at nærmeste brandvæsen skal kaldes. Det er vores håb, at lignende systemer også vil blive indført hos de kommunale brandvæsener, så danskerne får den størst mulige tryghed”, siger adm. direktør Allan Søgaard Larsen, Falck Danmark.
Det nye system fungerer på den måde, at når en adresse registreres i Falcks alarmsystem, EVA2000, bliver de nærmeste brandvæsener automatisk fundet, hvorefter udkaldet kan foregå fuldautomatisk på få sekunder, hvis der er behov for at tilkalde assisterende brandvæsener. “Jeg er sikker på, at vi med det nye system vil undgå fejl i fremtiden”, siger Allan Søgaard Larsen med direkte henvisning til sagen fra Søften. “Den slags sager skal vi simpelthen undgå. Derfor har det været magtpåliggende at få udviklet et system, der sikrer, at den slags ikke opstår. Og det er jeg sikker på, at vi har med det nye system”, siger Allan Søgaard Larsen.
