Fra årsskiftet går ni hovedstadskommuner sammen om at danne Danmarks største beredskab, som kommer til at dække et område med 900.000 indbyggere. Det nye beredskab skal som en af de første opgaver finde besparelser på hele 28 mio. kr., men i første omgang skal kommunerne i stedet forberede sig på en ekstraudgift: Forberedelsen af det nye beredskab koster nemlig 5 mio. kr.
Det nye beredskab kommer til at bestå af kommunerne Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og København, som tilsammen har 900.000 indbyggere.
Der skal etableres en fælles beredskabskommission for det nye beredskab, ligesom beredskabet skal have en bestyrelse – og muligvis vil de to organer blive samlet i ét. Til bestyrelsen udpeger hver kommune et medlem pr. påbegyndte 100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune tildeles to pladser og Københavns Kommune seks pladser. Der vælges en formand og to næstformænd for bestyrelsen, og formandsposten skifter mellem København/Frederiksberg og de syv øvrige kommuner.
Lukning af brandstationer kræver enighed
Den nye bestyrelse vil hurtigt skulle i gang med en større effektivisering af det nye beredskab, for økonomiaftalen mellem KL og regeringen indebærer, at der skal findes besparelser på 28 mio. kr.
Effektiviseringerne vil skulle besluttes af bestyrelsen, hvor udgangspunktet er, at beslutninger træffes med almindeligt flertal. Visse beslutninger, f.eks. større investeringer, kræver dog et flertal på 75 pct., svarende til 12 af de 15 medlemmer. Hvis det bliver aktuelt at nedlægge brandstationer, kræver det enstemmighed.
I første omgang står den imidlertid ikke på effektiviseringer, men derimod fremskaffelse af yderligere midler. Det fælles beredskab skal nemlig bruge 5 mio. kr. i etableringsfasen. Det beløb skal f.eks. dække køb af konsulentydelser samt frikøb af medarbejdere og løn til medarbejdere i det nye beredskab, mens det er under dannelse.
De 5 mio. kr. fordeles ud fra indbyggertal, hvilket indebærer, at Københavns Kommune betaler størstedelen – svarende til 3,2 mio. kr. For Københavns vedkommende medfører denne betaling, at der sker en tilsvarende reduktion af Københavns Brandvæsen budget til indkøb af køretøjer m.v.