Skal Beredskabsstyrelsen tilkaldes ved ulykker på Lillebæltsbroerne? Det mener Fredericia Kommune ikke, da der kan trækkes på hjælp fra nabokommunerne. I en udtalelse fastslår Beredskabsstyrelsen, at styrelsen ”som udgangspunkt” ikke har grundlag for at drage kommunens vurdering i tvivl, men styrelsen fastholder sin anbefaling af, at det statslige beredskab inddrages.
Det var en voldsom lastbilsbrand i juli 2013, som gav anledning til debat om beredskabet ved ulykker på Lillebæltsbroerne. Efter branden kritiserede Beredskabsstyrelsen Fredericia og Middelfart kommuner, fordi der ikke var udarbejdet møde- og alarmeringsplaner for det statslige redningsberedskab, så Beredskabsstyrelsen ville blive tilkaldt ved ulykker på Lillebæltsbroerne. ”Sådanne planer ville ellers kunne medvirke til en hurtigere assistance fra det statslige redningsberedskab ved alvorlige uheld på Lillebæltsbroen”, skrev Beredskabsstyrelsen dengang.
Siden har Beredskabsstyrelsen været i dialog med Fredericia Kommune om møde- og alarmeringsplaner. Og på den baggrund fortæller styrelsen nu, at ”Fredericia Kommunes plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke indeholder en beskrivelse af planer med betegnelsen ’møde- og alarmeringsplan’. Ifølge kommunen er der i ’1-1-2 systemet’ indarbejdet de forskellige udrykningssammensætninger, der skal afsendes afhængig af alarmmeldingens ordlyd.”
Samtidig oplyser Beredskabsstyrelsen, at ”Fredericia Kommune ikke i forhold til almindeligt forekommende hændelser eller ved hændelser på Lillebæltsbroerne har fundet behov for at indtænke bistand fra det statslige redningsberedskab i form af møde- og alarmeringsplaner, idet kommunen lægger til grund, at det kommunale redningsberedskab inden for 15 minutter kan stille med mindst tre udrykningsenheder. Herudover har kommunen aftaler om gensidig assistance med Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner.” Beredskabsstyrelsen anfører tillige, at styrelsen ”som udgangspunkt ikke har grundlag for at drage Fredericia Kommunes vurdering af, at kommunen har dimensioneret sit redningsberedskab til at kunne håndtere de almindeligt forekommende hændelser, herunder gennem aftalerne med de øvrige kommuner i trekantområdet, i tvivl ”.
Imidlertid lægger styrelsen ikke skjul på, at man er uenig med kommunen. Styrelsen påpeger således, at ”det imidlertid på forhånd kan være vanskeligt at vurdere, om en almindeligt forekommende hændelse udvikler sig til en større hændelse, der overstiger de kommunale redningsberedskabers formåen, hvorfor Beredskabsstyrelsen skal pege på, at der kan være behov for møde- og alarmeringsplaner, der involverer det statslige redningsberedskab. Generelt betyder udarbejdelsen af møde- og alarmeringsplaner, at sandsynligheden for hurtig assistance, herunder assistance med specialudstyr og specialkompetencer, til en hændelse, der er dækket af en møde- og alarmeringsplan, er større, end hvis der ikke var udarbejdet en sådan”.
