I 2009 sendte de to kommuner på Djursland deres brandslukning i et fælles udbud, og efter en sammenligning mellem et kontrolbud fra kommunernes eget brandvæsen og et tilbud fra Falck besluttede kommunerne, at brandslukningen fremover skulle være kommunal. Årsagen var, at de tørre tal viste, at Falck i begge de områder, som udbuddet omfattede, var langt dyrere end det kommunale brandvæsen. Men der var væsentlige fejl i kontrolbuddet, har Klagenævnet for Udbud netop afgjort. Alt i alt konkluderer klagenævnet, at kommunerne ikke overholdt udbudslovgivningen, og derfor står de nu til at skulle betale erstatning til Falck.
Ud over Falcks tilbud på brandslukningen i Syddjurs og Norddjurs kommuner indleverede det fælleskommunale Brand og Redning Djursland et såkaldt kontrolbud, som viste sig at være væsentligt billigere end Falcks tilbud.
I det ene af de to udbudsområder var brandvæsenets kontrolbud på 5,8 mio. kr., mens Falck skulle have 11,2 mio. kr. for opgaven, og i det andet udbudsområde var kontrolbuddet på 5 mio. kr., mens Falcks bud lød på 6,8 mio. kr. Størst var forskellen på driften af vagtcentral, hvor brandvæsenet ifølge kontrolbuddet kunne løse opgaven for 120.000 kr., mens Falck skulle have 617.000 kr. for den samme opgave.
Da kommunerne evaluerede de to tilbud, vandt Falck evalueringen på kvalitet, som vægtede 40 procent, mens brandvæsenet vandt på pris, der vægtede 60 procent. Det skete på basis af brandvæsenets kontrolbud. Kommunernes samlede beslutning blev derfor, at brandvæsenet fik opgaven.
Falck klagede over udbuddet
Den væsentlige prisforskel fik Falck til at undre sig, og Falck bad derfor om indsigt i de beregninger, som lå til grund for det billige kommunale kontrolbud. Da kommunerne afviste dette, valgte Falck at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud. Under nævnets behandling af sagen fortalte Falcks redningsdirektør, Lars Vester Pedersen, at Falck aldrig tidligere havde oplevet en så stor prisforskel, og ifølge Falcks egne udregninger burde brandvæsenets kontrolbud da også have været langt højere.
I det første udbudsområde havde brandvæsenet ifølge Falck glemt at medregne så mange udgiftsposter – eller medregnet posterne forkert – at kontrolbuddet burde have været på 10,1 mio. kr. i stedet for 5,8 mio. kr. I det andet udbudsområde burde kontrolbuddet have været på 7,7 mio. kr. og ikke 5 mio. kr.
Ekspert: Køretøjer overvurderet med 4,2 mio. kr.
Overfor Klagenævnet for Udbud erkendte de to kommuner en række af de fejl, som Falck havde påpeget. Men på flere områder var kommunerne og Falck uenige, f.eks. forventede kommunerne, at brandkøretøjerne efter 10 års drift kunne sælges for 54 % af deres anskaffelsesværdi, hvilket Falck betegnede som urealistisk.
Falcks synspunkt blev støttet af Københavns Brandvæsens operative chef, Niels Ole Blirup, der foretog en beregning af køretøjernes salgsværdi, og nåede frem til, at salgsværdien reelt kun ville være det halve af, hvad kommunerne havde beregnet – svarende til, at salgsværdierne var overvurderet med 4,2 mio. kr.
Generelt konstaterede Klagenævnet for Udbud, at brandvæsenets kontrolbud var “behæftet med væsentlige fejl”. Desuden var der anvendt forskellige inkonsistente forudsætninger, herunder at der var brugt forskellige rentesatser til at regne frem og tilbage, ligesom der blev anvendt to forskellige afskrivningsprincipper. Desuden manglede kontrolbuddet afskrivninger på løst materiel på køretøjer samt på stationer, og brandvæsenet havde anvendt en kort variabel rente til beregning af forrentning af anlægsaktiver (for eksempel køretøjer), mens kravet er, at der anvendes en lang rente, som vil være udtryk for markedsrenten.
Udbudsmaterialet stillede endvidere en række krav til vagtcentralen, herunder digitalt udkald, SINE-tilslutning og døgnbemanding, men omkostningerne til at opfylde disse krav var kun i begrænset omfang med i kontrolbuddet.
Falck: Brandvæsenets bud blev kunstigt lavt
“Vi er særdeles tilfredse med, at Klagenævnet for Udbud slår fast, at Syddjurs og Norddjurs kommuner ikke overholdt udbudslovgivningen, da de tildelte brandopgaven til deres eget, kommunale beredskab”, siger Falcks redningsdirektør, Lars Vester Pedersen.
“Kendelsen fra Klagenævnet for Udbud viser, at Brand og Redning Djursland ulovligt undlod at indregne en række omkostninger i sit kontrolbud. Dermed blev deres bud kunstigt lavere end Falcks, men reelt kommer kommunernes skatteydere til at betale en højere pris”, siger Lars Vester Pedersen.
Erstatningskrav på vej
Afgørelsen i Klagenævnet for Udbud koster i første omgang de to kommuner 50.000 kr. i sagsomkostninger til Falck.
Imidlertid kan der være en langt større regning på vej, for i et brev til parterne anmoder Klagenævnet for Udbud nemlig Falck om at indsende et processkrift vedrørende spørgsmålet om erstatning. Og Falck oplyser, at man agter at efterkomme den anmodning. Dermed er der et erstatningskrav på vej.
