Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.
“Det er efter Falcks opfattelse svært at se, hvorfor dannelsen af de større kommuner i strukturreformen fra 1. januar 2007 og overgangen til risikobaseret dimensionering skulle begrunde mindre statslig støtte til de kommunale beredskaber. De nye risici taler for mere beredskabsmæssig støtte og ikke for mindre støtte”, skriver vicedirektør Ole Qvist Pedersen i Falcks høringssvar til regeringens udspil til en kommende beredskabsaftale.
Falck påpeger, at kommunerne er i gang med en god proces med at dimensionere deres redningsberedskab ud fra en lokal risikovurdering, men at katastrofer som f.eks. terrorangreb, pandemier og vejrfænomener vil forekomme med så sjælden en frekvens i den enkelte kommune, at det kommunale beredskab ikke inden for deres økonomiske rammer kan tage højde for disse helt ekstraordinære katastrofer. “Det er afgørende, at de kommunale beredskaber udover den gensige nabohjælp kan trække på en slagkraftig opbakning i sådanne katastrofesituationer, og at hjælpen herfra kan være fremme inden for en rimelig tid. Det vil for mange katastrofeindsatser betyde max. 1 time, hvis den statslige opbakning skal have en reel værdi”, skriver Falck.
Falck tilslutter sig oplæggets forslag om en øget fokus på koordinering og evaluering. Men Falck påpeger, at den primære koordineringsopgave ligger i at forberede samtidig indsats af de kommunale beredskaber og den statslige støtte fra de centale beredskaber. Det er ifølge Falck på dette område, at der skal afvikles stabsøvelser – og ikke bare på statsligt niveau, men på regionalt niveau med inddragelse af lederne fra de kommunale beredskaber, fra beredskabscentre/støttepunkter og Beredskabsstyrelsens eksperter. Især understreger Falck behovet for øvelser i tværgående kommunikation mellem beredskaberne – noget, som har vist sig at være et problem ved enkelte større indsatser, og som ikke løses alene ved indførelse af nye tekniske radiokommunikationsløsninger.
Når det gælder oplæggets afsnit om midler til digital kommunikation, så anfører Falck, at det virker som et overraskende lavt beløb, når der kun afsættes i alt 30 mio. kr. til det statslige beredskabs andel af etablerings- og driftsudgifterne i perioden 2008-2010. Falck henviser til de omkostninger, som det engelske beredskab har haft til indførelsen af Tetra, både anskaffelser af udstyr, licenser, organisatoriske omkostninger ved indførelsen af systemet og den løbende drift.
At regeringen lægger op til, at dokumentationsindsatsen omkring beredskabet styrkes ved oprettelse af et evalueringsinstitut i Beredskabsstyrelsen betegner Falck som positivt. Redningskorpset finder det også positivt, at man i udkastet har lagt særlig vægt på de udfordringer, som den teknologiske udvikling medfører. “Vi finder dog, at dette – ud over indførelse af nyt radio-system – også bør give sig udslag i en pulje til udvikling og investering i anden ny teknologi til beredskabet. Falck har således i de seneste år bl.a. udviklet et særligt elektronisk informationssystem til brug for især indsatsledere i forbindelse med brande og andre hændelser. Et støtteværktøj, som afsættes til såvel kommunale som Falck-brandvæsener. Men vi finder, at udviklingen af teknologiske støtteværktøjer kunne øges yderligere, hvis man fra centralt hold afsætter en pulje, hvorfra beredskaberne kan søge midler til udvikling af nye værktøjer”, skriver Falck.
