Falck overtager pr. 1. september 2001 brandslukningen i Rødby og Holeby kommuner på Lolland. I forbindelse med overtagelsen omdannes brandstationen i Rødby til Falck-station, og størrelsen på det nuværende beredskab bibeholdes uændret. Der vil meget hurtigt blive indsat en ny, moderne tankvogn.
Inden 16 måneder vil brandvæsenets gamle sprøjte endvidere blive udskiftet med en ny, moderne sprøjte. Rødby Brandvæsens personale har alle ønsket at overgå til Falck efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. Styrken at deltidsbrandmænd vil i forbindelse med Falcks overtagelse af brandslukningen blive udvidet fra de nuværende 14 til 18 mand.
Falck og Rødby Brandvæsen har i en årrække haft et samarbejde om alarmering m.v.