Når den nye, risikobaserede dimensionering træder i kraft skal kommunerne sende deres risikovurderinger til Beredskabsstyrelsen, som skal vurdere dem. Men Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har ikke den store tiltro til Beredskabsstyrelsen. FOA mener, at Beredskabsstyrelsen tilsidesætter Branchearbejdsmiljørådets minimumsvejledninger, og fagforeningen er særligt fortørnede over, at Beredskabsstyrelsen ifølge FOA har fået Arbejdstilsynet til at ændre deres udmeldinger om røgdykkeres sikkerhed.
“I FOA er vi meget utrygge ved den lovgivning, der lægges op til på beredskabsområdet. Det seneste skud på stammen af forringelser er udkastet til bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, som var i høring i november måned 2004”, siger Bent Larsen, formand for teknik- og servicesektoren i FOA.
Med den nye bekendtgørelse åbnes der mulighed for, at kommunerne kan tilrettelægge det kommunale redningsberedskab med udgangspunkt i risikovurderinger som de enkelte beredskaber laver. Før har staten fastlagde regler for dimensioneringen af kommunernes beredskab.
“Når denne opgave overlades til kommunerne er der risiko for, at det bliver hensynet til kommunernes økonomi frem for beredskabspersonalets og borgernes sikkerhed, der vægtes højest, når det er op til kommunalbestyrelserne at tilrettelægge beredskabet. Vi vil ikke acceptere, at medlemmerne skal sætte deres liv på spil på grund af kommuners kassetænkning. Selvom kommunerne skal sende risikovurderingen til Beredskabsstyrelsen, der herefter skal vurderer den, bliver vi ikke mere trygge. Vi har ikke den store tiltro til Beredskabsstyrelsens hensyntagen til beredskabsmæssige forhold. Dette bygger vi blandt andet på den erfaring vi har med Beredskabsstyrelsens praksis i deres omgang med arbejdsmiljøloven. Konkret er vi fortørnet over, at Beredskabsstyrelsen gennem et enkelt møde kan få Arbejdstilsynet til at ændre sine udmeldinger om brandfolkenes sikkerhed. FOA oplever, at Beredskabsstyrelsen tilsidesætter Branchearbejdsmiljørådets minimumsvejledninger. Disse vejledninger er aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager”, siger Bent Larsen.
Dimensioneringsbekendtgørelsen har åbnet mulighed for en ændring af bemanding på første udrykning. Her er minimumsbemandingen på et slukningstog blevet reduceret fra syv til fem mand. “Det får os til at frygte for både brandfolkenes og borgernes sikkerhed”, siger Bent Larsen. Samtidig lægges der op til, at holdlederen skal agere indsatsleder. “Med baggrund i dimensioneringsbekendtgørelsen kan kommunerne altså bestemme at holdlederen i et vist omfang erstatter indsatslederen, der kun tilkalder ham, hvis det bliver nødvendigt. Dette ansvar er man villig til at pålægge holdlederen, der ikke har den fornødne uddannelse til at varetage denne opgave. I FOA mener vi, at uddannelsen må komme først, inden man overlader ansvaret til holdlederen”, siger Bent Larsen, og filføjer: “Kommunerne kan vælge, at det “lokalt tilpassede” beredskab ved første udrykning skal bestå af 1 holdleder og 5 mand, i stedet for 1 indsatsleder, 1 holdleder og 7 mand. Det kan bl.a. betyde, at der kun indsættes et røgdykkerhold, i modsætning til to, hvis arbejdet fortsat skal kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Eller det kan betyde, at der lægges et pres på personalet i situationen, med risiko for, at de risikerer eget liv for at redde personer i nød”.
“Det er arbejdsgivernes ansvar at tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det bestemmer arbejdsmiljøloven og det kan ikke ændres med bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Derimod kan kommunalbestyrelsen godt bestemme, at serviceniveauet overfor borgerne skal forringes. En serviceforringelse kan i denne sammenhæng betyde større menneskelige og materielle skader. Hvis dette ikke skal koste menneskeliv, bør kommunerne sætte sig mere ind i området, end de gør i dag, hvor det er vores opfattelse, at der tænkes mere i kommunens økonomi end i beredskabspersonalets helbred, men det hører selvfølgelig også til i en anden kasse”, siger Bent Larsen.
