Debatten om det fremtidige danske beredskab har næsten udelukkende handlet om evnen til at bekæmpe skybrud og oversvømmelser. Men Beredskabsstyrelsens indsatser handler om meget mere end det, lyder det fra formanden for Centralforeningen for Stampersonel (CS), der organiserer en del af Beredskabsstyrelsens medarbejdere.
”Den voksende debat, der har kørt om fremtiden for danske beredskab, har været vigtigt. Men den er desværre også blevet ensidig”, mener CS-formand Jesper K. Hansen.
Siden CS Bladet kunne fortælle historien om, at Beredskabsstyrelsen måtte vente timevis på at blive indsat efter skybrud i København, har debatten i medier og blandt fagfolk og politikere handlet om redningsberedskabets evne til at sætte ind over for skybrud og oversvømmelser.
”Men vand er bare en af udfordringerne, og det må vi ikke glemme, når vi taler om, hvordan det danske beredskab skal indrettes i fremtiden”, siger Jesper K. Hansen.
Assistance til andre end kommunerne
Når Beredskabsstyrelsen indsættes for at pumpe vand væk, sker det som assistance til det kommunale beredskab, men statistik viser, at kun godt halvdelen af Beredskabsstyrelsens indsatser er som assistance til brandvæsenet. I 2012 var knap halvdelen af det statslige redningsberedskabs reelle opgaver til andre statslige myndigheder eller til politiet, hvor der ifølge CS er tale om andre typer indsatser, f.eks. kemikalieuheld, eftersøgning, sygdom hos landbrugsdyr eller miljøforurening.
En af Beredskabsstyrelsens helt store opgaver er ifølge statistikken assistance ved brande. Hver tredje af det statslige redningsberedskabs opgaver var i 2012 brandrelaterede. Det handler ikke kun om slukning, men også om eksempelvis afstivning eller afdækning af bygninger, når branden er slukket. Et arbejde, der kan være både ressource- og tidskrævende.
Tallene kommer alle fra den rapport fra 2014, der er resultatet af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Rapporten skulle oprindeligt være brugt som baggrundsmateriale for at politikerne kunne træffe beslutninger om fremtiden for det samlede danske beredskab. Udvalgets arbejde blev dog overhalet af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet.
Langvarige indsatser
Statistikken i rapporten påpeger ifølge CS også et aspekt, som man fra politikernes side synes at have overset, da man besluttede, at det statslige beredskab skulle spare yderligere 125 mio. kr. over de næste tre år. For det statslige beredskab tager sig af de lange indsatser, og de er indsat på døgnets skæve tidspunkter. Næsten hver fjerde indsats varede over 200 timer, mens kun 16 pct. af Beredskabsstyrelsens brandindsatser varede under to timer i 2012. Tre ud af fire indsatser blev igangsat i aften- og nattimerne.
”De kommunale beredskaber gør et glimrende stykke arbejde, men vi må huske, at de for langt de flestes vedkommende er deltidsansatte eller frivillige med jobs ved siden af, og de har ikke mulighed for at arbejde med den samme indsats i mange timer eller endda dage”, siger Jesper K. Hansen.
Politikerne er ved at få øjnene op
I debatten om fremtidens beredskab har CS været kritisk over for besparelserne og advaret om konsekvenserne af at skulle spare de 125 mio. kr., som efter alt at dømme vil nødvendiggøre lukning af fire af landet seks statslige beredskabscentre.
”Som debatten er skredet frem oplever jeg heldigvis, at politikerne er ved at få øjnene op for vigtigheden af et nationalt beredskab, men det er trist, at vi først skulle stå i vand til knæene, før der skete noget”, siger Jesper K. Hansen.
