Nordsjælland får alligevel ikke ét fælles beredskab. Det står klart, efter at de vestlige og østlige kommuner har måttet opgive at blive enige om strategien for et samlet nordsjællandsk beredskab. Det er især spørgsmål om, hvor meget serviceopgaver skal fylde i beredskabet, og om de operative opgaver skal udliciteres, som får de to grupper af kommuner til at gå hver til sit.
Kommunerne Helsingør, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød dannede allerede fra årsskiftet et fælles beredskab med navnet Nordsjællands Brandvæsen. Men i februar besluttede de vestlige kommuner – Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og Frederikssund – at de ville undersøge muligheden for at komme med i Nordsjællands Brandvæsen, der så ville kunne leve op til navnet og blive et fælles beredskab for hele Nordsjælland.
Østligt ønske om at satse på serviceopgaver
De efterfølgende forhandlinger mellem de 11 kommuner har imidlertid vist, at der blandt kommunerne er meget stor forskel på ønskerne til strategien for et fælles beredskab.
Nordsjællands Brandvæsen er således præget af, at der i beredskabet er en meget stor andel af tilknyttede serviceopgaver. Her er de fem ejerkommuners strategi samtidig, at serviceopgaverne skal fastholdes og videreudvikles som en kerneopgave for beredskabet.
De seks vestlige kommuner har en helt anden tilgang. De ønsker nemlig løbende at vurdere mulighederne for at konkurrenceudsætte både opgaverne i det operative beredskab og de serviceopgaver, som et fælles beredskab får overdraget fra kommunerne. Baggrunden for den strategi er gode erfaringer med udlicitering af det operative beredskab til Falck.
Samtidig var de to grupper af kommuner uenige om finansieringen af beredskabet. De østlige kommuner ønsker således en fordeling ud fra ejerkommunernes hidtidige beredskabsbudget, mens man i de vestlige kommuner ønskede en mere objektiv fastsat fordelingsnøgle.
Vil samarbejde på udvalgte områder
Som konsekvens af de forskellige ønsker til strategien, er de to grupper af kommuner nået frem til, at det er vanskeligt at forestille sig, at der kan dannes et fælles nordsjællandsk beredskab. Derfor er de seks vestlige kommuner vendt tilbage til de oprindelige planer om, at de danner deres eget beredskab, og som det første er stillingen som beredskabsdirektør blevet slået op.
Samtidig har kommunerne dog aftalt, at man vil undersøge mulighederne for et samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og det kommende vestlige beredskab på en række konkrete områder:
- Operativt samarbejde i de to beredskabers grænseområder, herunder vurdering af, om det kan give behov for færre brandstationer eller ændret placering af nogle stationer.
- Vagtcentral, således at der på sagt kan skabes en fælles, døgnbemandet vagtcentral. På kortere sigt overvejes samarbejde om fælles platform og systemer, så der kan skabes gensidig redundans mellem de to beredskabers vagtcentraler.
- Specialberedskaber, således at der for eksempelvis kemikaliedykning, højderedning, bådberedskab og redningsdykning oprettes fælles enheder.
- Beredskabsfagligt samarbejde og ledelsesstøtte ved større hændelser, eksempelvis aftale om særligt udpegede fælleskommunale repræsentanter i den lokale beredskabsstab (LBS), sikring af tilstrækkelig ledelseskompetence ved indkaldelse af ekstra indsatsleder samt opgradering af operativt beredskab ved indkaldelse og omplacering af beredskabsressourcer.
- Fælles indkøbsaftaler.
- Forebyggelses- og oplysningskampagner, herunder også andre former for kommunikation, hvor der f.eks. kan deles en kommunikationsmedarbejder.
Spørgsmålet om opgivelse af planerne om et fælles nordsjællandsk beredskab er endnu ikke behandlet politisk i kommunerne.
