Mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Men brugen af SINE er ikke fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det viser en ny evalueringsrapport.
De danske beredskaber har siden 2010 haft adgang til SINE, og for at blive klogere på beredskabernes brug af radionettet har Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) over vinteren gennemført en evaluering af beredskabernes kommunikation i skadestedssæt, der er de fælles talegrupper til tværgående kommunikation.
Konklusionen på evalueringen er, at mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Evalueringen tegner dog også et billede af, at brugen af SINE ikke er fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det oplyser CFB.
Skal blive bedre til at følge procedurer
TOAS, der er beredskabernes forum for den tværgående anvendelse af SINE, har aftalt en række retningslinjer for kommunikationen på SINE. Evalueringen viser, at beredskaberne skal blive bedre til at efterleve de aftalte retningslinjer for kommunikation i de anvendte talegrupper i skadestedssæt.
”Vi skal blive bedre til at følge de aftalte procedurer for skift af talegruppe, så vi sikrer, at procedurerne ligger på rygraden, og der ikke går vigtig information tabt”, fortæller Lene Gisselø Maaløe, der er centerchef i CFB.
Behov for mere undervisning
Evalueringen peger desuden på, at nogle beredskabsfunktioner er godt klædt på i brugen af SINE, mens andre har brug for at få løftet deres viden om og forståelse for kommunikation i skadestedssæt.
”Indsatsleder- og holdlederniveauet modtager obligatorisk uddannelse i SINE og holder løbende øvelser i den tværgående kommunikation på radionettet. Andre grupper udtrykker behov for mere undervisning og flere øvelser i SINE for at opretholde et tilfredsstillende vidensniveau”, siger Lene Gisselø Maaløe.
En anden væsentlig konklusion er, at størstedelen af beredskaberne har et begrænset kendskab til DMO (Direct Mode Operation). DMO er en funktionalitet, der bedst kan sammenlignes med at tale i walkie-talkie, og som gør det muligt at opretholde intern og tværfaglig kommunikation i et område med svigtende SINE-dækning.
”SINE er et meget robust og driftssikkert radionet, og derfor har mange beredskaber vænnet sig til, at det bare virker i alle døgnets 24 timer. Vi vil i den kommende tid gøre en indsats for, at beredskaberne får en bedre forståelse for DMO, så de kan bruge det i tilfælde, hvor dækningen er reduceret eller helt svigter”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.
Ønsker input fra beredskaberne
Beredskaberne bliver i løbet af sommeren præsenteret for evalueringens konklusioner gennem forskellige SINE-fora, der bl.a. tæller erfa-møder med SINE-superbrugere og SINE-vidensdelere. På møderne inviteres beredskabsaktørerne til at komme med bud på, hvordan vidensniveauet kan løftes hos de grupper, som har brug for det.
”Der har været et stort engagement på vores netop afholdte erfa-møder, og beredskaberne er kommet med gode forslag til, hvordan vi sammen kan blive bedre til at bruge SINE. Vores opgave er nu at følge op på de mange forslag og lave tiltag, som kan hjælpe beredskaberne det sidste skridt på vejen til at blive verdensmestre i brugen af SINE”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.
CFB’s evalueringsrapport kan hentes her.
