De første dage af 2019 blev Danmark ramt af stormen Alfrida, og en vestenvind, der siden slog over i nord, pressede store vandmasser ind i de indre danske farvande. Det medførte stormflod og oversvømmelser flere steder i landet. Men de stadig flere klimahændelser presser beredskaberne, og det holder ikke i længden, mener Danske Beredskaber.
Alfrida skabte stor travlhed i beredskaberne. Men store klimaopgaver som Aldrifa, der normalt betragtes som hændelser, der går mange år imellem, forekommer oftere og oftere, og det presser beredskaberne.
”Hvis man kigger på vejrudsigten, vil man kunne se, at vi i Danmark oplever ganske vildt vejr. Hændelser, som vi tidligere ville kalde 20-års-hændelser, opstår nu med ganske få års mellemrum, og andre miljøhændelser kommer næsten hvert år”, fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.
Flere opgaver – men uden flere penge
Trods det øgede antal opgaver er der ikke blevet tilført yderligere midler til de kommunale beredskaber, der efter sammenlægningen til de større og mere robuste beredskaber i 2016 også måtte finde besparelser på 175 mio. kr. Og ifølge Jarl Vagn Hansen er det en farlig cocktail:
”Det er ikke holdbart i længden, at vi bliver spændt så hårdt for vognen. Vi får det til at fungere, mens hvis de her hændelser bliver det nye normale, så kan jeg for alvor frygte, at vi kommer til at stå i en situation, hvor borgerens sikkerhed ikke kan prioriteres nok, hvis ikke vi får tilført beredskabet midler”.
Heller ikke i sidste års forsvarsforlig var der afsat ekstra midler til de kommunale beredskaber, der som primærberedskab er de første og ansvarlige ved et skadested.
”Beredskabet er hele landets katastrofe- og ulykkesforsikring, men for at den har nogen effekt, skal der være de fornødne ressourcer bag. Derfor håber jeg, at man fra politisk hold vil være med til at forbedre mulighederne for de beredskaber, der altid står klar til at gøre en forskel”, siger Jarl Vagn Hansen.
