Den seneste tids kritik af alarmcentralerne får nu Justitsministeriet til at igangsætte en kortlægning, der blandt andet skal vise, hvilken oplevelse borgerne har, når de ringer til alarmcentralen, og hvordan myndighedsindsatsen kan forbedres. Det fortæller den nyudnævnte justitsminister, Søren Pape Poulsen.
Politiets to alarmcentraler, der er placeret i Aarhus og Slagelse, er i de seneste uger blevet hårdt kritiseret for deres håndtering af konkrete 112-opkald, hvor borgerne har haft svært ved at få alarmcentralerne til at sende hjælp, ligesom alarmcentralerne i akutte situationer har krævet, at borgerne kunne oplyse præcise adresser på f.eks. et brandsted.
Kritikken får nu den nyudnævnte justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), til at reagere.
”Det er helt afgørende for mig, at politiet tager borgerne alvorligt og møder borgerne med respekt. Hvis man ringer til alarmcentralen, skal myndighederne tage hånd om situationen og opføre sig ordentligt og hjælpsomt samt sikre, at den nødvendige hjælp kommer frem hurtigst muligt”, siger ministeren.
Blandt andet på baggrund om den meget omtalte sag om Svinkløv Badehotel er det ifølge justitsministeren blevet besluttet at igangsætte en kortlægning af, hvordan politiet møder borgerne. Det sker, fordi der hverken i kommunikation eller opgaveløsning skal være tvivl om, at politiet er til for borgerne. ”Kortlægningen skal bl.a. fokusere på, hvilken oplevelse borgerne har, når de indgiver en anmeldelse, eller når de ringer til alarmcentralen, og hvordan myndighedsindsatsen kan forbedres”, oplyser Søren Pape Poulsen.
Politiet: Der bliver fulgt kvalitetsmæssigt op på dispositioner
I en redegørelse om sagen vedrørende Svinkløv Badehotel og alarmcentralernes håndtering af 112-opkald, hvor adressen ikke kendes, skriver Rigspolitiet samtidig:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed har indledt en undersøgelse af sagen vedrørende alarmopkaldet fra Svinkløv Badehotel, hvorfor Rigspolitiet ikke på nuværende tidspunkt kan kommentere på den konkrete sag.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at retningslinjer for politiets håndtering af alarmopkald via 112-systemet (politiets alarmcentralsystem) fremgår af en intern cirkulæreskrivelse, der overordnet beskriver 112-systemet, håndtering af alarmopkald, lagring af oplysninger mv. Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at alarmoperatørerne på politiets alarmcentraler i henholdsvis Slagelse og Århus er uddannede til gennem uddybende spørgsmål at tilvejebringe så mange oplysninger fra anmelder, at det på baggrund af disse – sammenholdt med alarmoperatørens egne søgemuligheder – er muligt at finde frem til en valid adresse.
Til at supplere de oplysninger, som anmelder kommer med, råder operatørerne over en række hjælpemidler til at stedfæste adresser. F.eks. rådes der over en database, som indeholder ’almindeligt kendte’ lokaliteters præcise adresser, og derudover har operatørerne på politiets alarmcentraler adgang til internettet, herunder Google, hvorigennem langt de fleste lokaliteters valide adresse kan fremskaffes.
For så vidt angår f.eks. vejstrækninger har alarmoperatøren ligeledes mulighed for at foretage konkrete søgninger i situationer, hvor anmelder ikke er kendt i et givent område. Alarmoperatørerne er uddannede til at kunne spørge ind til, hvorfra anmelder er kørt og imod hvilken lokalitet. Herved kan alarmoperatøren – ved anvendelse af søgemulighederne – lokalisere en bestemt vejstrækning, hvortil assistance kan sendes.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at der løbende bliver fulgt kvalitetsmæssigt op på alarmoperatørernes disponeringer, herunder i forhold til samtaler, hvor der har været problemer med at finde ud af, hvor anmelderen befandt sig, ligesom der kontinuerligt er fokus på at sikre en god kommunikation med borgerne”.
