Uanset hvilken model de lokale politikere vælger for det fremtidige beredskab på Djursland, så skal borgerne ikke frygte, at beredskabet bliver ringere. Tværtimod. Det siger formanden for miljø- og teknikudvalget i den kommende Norddjurs Kommune, som mener, at politikerne først skal træffe en beslutning om beredskabets overordnede organisering, hvorefter den kommende beredskabskommission og -chef kan tage stilling til den endelige model for det daglige beredskab.
Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune besluttede onsdag at tiltræde den indstilling, som miljø- og teknikudvalget tidligere har vedtaget: At der træffes principbeslutning om at etablere et fælles Djurslands-beredskab fra 1. januar 2008 og at der snarest nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra de to kommende kommuner på Djursland, Norddjurs og Syddjurs kommuner – de to kommuner, som skal indgå i det fælles beredskab, hvis samarbejdet vedtages af begge sammenlægningsudvalg. Både i miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget var der imidlertid et mindretal af politikere, som foretrak, at Norddjurs etablerede sit eget beredskab.
Tidligere på ugen kritiserede beredskabschef Erling Thoft fra Rougsø-Sønderhalds beredskab de modeller for det fremtidige beredskab, som foreslås i en rapport om et fælles beredskab, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to fremtidige kommuner. Erling Thoft var især utilfreds med, at modellen lægger op til, at Rougsø-Sønderhald mister en af sine tankvogne, ligesom han kritiserede centraliseringen af ledelse og materiel. Men Malte Larsen (S), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, mener ikke, at der borgerne har grund til at frygte for sikkerheden. “Uanset valg af model er jeg overbevist om, at den politiske ledelse vil søge disse faglige problemstillinger løst. Rækkefølgen i proceduren må være beslutning om fælles beredskab, ansættelse af beredskabschef, dannelse af beredskabskommission og først derefter bliver detaljeringsgraden større”, siger Malte Larsen til Randers Amtsavis.
“Er der faglige problemer ved f.eks. at fjerne en brandbil fra Allingåbro (Rougsø-Sønderhald beredskabs brandstation, red.), går jeg ud fra, at en sådan problemstilling også kan løses i en fælles Djurslands-model – og ikke kun i en Norddjurs-model”, siger Malte Larsen. “Laver vi et fælles beredskab, skal vi have ansat en fælles beredskabschef. Når hun eller han er ansat, kan vi begynde at snakke om alle detaljerne. En ny beredskabschef vil få stor indflydelse på valg af de endelig beredskabsmodeller”, siger Malte Larsen til Randers Amtsavis.
Som eksempel på et af de spørgsmål, som man ser forskelligt på i Grenå og Rougsø-Sønderhald nævner Malte Larsen den Hurtig Sluknings Enhed (HSE), som i dag kører i Rougsø-Sønderhald. Den forholder man sig kritisk til i Grenå. “Umiddelbart synes jeg, at HSE-tanken ser smart og god ud, men problemet kan være: To brandmænd kommer ud. De ved, at der ligger børn inde i et brændende hus. Tilsidesætter de så deres egen sikkerhed og går ind i huset, før der er backup – så vi ender med både dræbte børn og brandfolk?”, spørger Malte Larsen. “Det dilemma er jeg ikke i stand til at vælge beredskabsmodel ud fra. Jeg kan udemærket se, at en HSE sandsynligvis kan fungere både i det større og det mindre beredskab. Men jeg skal ikke have hovedet på blokken. Det må en beredskabschef tage stilling til”, siger han.
