Den nye dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen er nu blevet godkendt af borgerrepræsentationen i København. Den nye dimensionering ændrer det københavnske beredskab på flere områder, men mest markant er det, at der foretages store investeringer i nyt materiel og etableres en ny specialtjeneste på Hovedbrandstationen. Samtidig nedlægges ni døgnpladser i beredskabet, hvilket svarer til, at 45 stillinger som brandfolk nedlægges.
Alle kommuner skal mindst en gang i hver valgperiode vedtage en risikobaseret dimensionering, som fastlægger serviceniveauet for det kommunale beredskabs opgavevaretagelse samt fastlægger beredskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af dels serviceniveauet, dels en risikoprofil.
Den nuværende dimensioneringsplan for hovedstadens brand- og redningsberedskab stammer fra 2006, og den blev grundigt evalueret i 2009. Dengang viste evalueringen, at kun omkring halvdelen af de foreslåede tiltag var blevet gennemført. Derfor har Københavns Brandvæsen haft en anden tilgang ved udarbejdelsen af den nye dimensioneringsplan, der i højere grad skal anvendes som et strategisk styringsværktøj for udviklingen af det kommunale beredskab i de kommende fire år, Brandvæsenet vil også sikre, at der i højere grad end tidligere er fokus på implementeringen af dimensioneringsplanen i organisationen.
Flere penge til materiel – men færre brandfolk
I Københavns Kommunes budgetforlig for 2012 blev der taget forskud på den nye dimensioneringsplan. Budgettet for 2012 sikrer således et løft i beredskabets kvalitet og robusthed i tilfælde af ekstraordinær nedbør og terror. Det sker ved, at der investeres i en opgradering af brandvæsenets materiel. Der er afsat i alt 22,3 mio. kr. til nyt materiel til Københavns Brandvæsen i 2012 og 2013.
Budgetforliget indebærer dog også, at finansieringen findes ved at Københavns Brandvæsen omorganiserer og tilpasser organisationen til de nye udfordringer og opgaver, idet ni døgnpladser i det daglige beredskab nedlægges. Det svarer til, at brandvæsenets mandskabsstyrke skal reduceres med ca. 45 stillinger.
Københavns Brandvæsens egne analyser viser imidlertid, at det reducerede beredskab ikke vil få betydning for serviceniveauet i forhold til de tre parametre, som anvendes i analyserne: Tryghed, kapacitet og robusthed.
Fremtidige udfordringer kræver anderledes beredskab
Den kommende omlægning, hvor bemandingen reduceres til fordel for investering i nyt materiel, skal ses i lyset af, at København står over for en række udfordringer, som det nuværende beredskabsniveau ifølge brandvæsenet simpelthen ikke lever op til.
Ifølge Københavns Brandvæsen har København således som udgangspunkt et velfungerende dagligt beredskab, men udviklingen i samfundet betyder, at der er behov for særligt at sætte ind i forhold til at styrke kapaciteten og kvaliteten, når det handler om store og flere samtidige hændelser samt i forhold til terror og klimaudfordringer.
Styrket indsats på store og særlige skadesteder
I dimensioneringsplanen påpeger Københavns Brandvæsen, at pladsmanglen i byen har ført til udvidelse af byen under jordens overflade. Brugen af byen samt infrastrukturen og klimaforandringer medfører i den forbindelse potentielle scenarier, f.eks. redning og frigørelse ved toguheld, eksplosioner, sammenstyrtninger, alvorlige færdselsuheld med busser, tunnelulykker, massetilskadekomster i forbindelse med et terrorattentat, væltede træer, orkan og lignende.
Derfor vil Københavns Brandvæsen investere i en styrkelse af indsatskapaciteten ved stabilisering og sikring af skadesteder, f.eks. afstivning af bygninger samt stabilisering af togvogne og busser. Desuden vil man styrke mulighederne for at lokalisere, skaffe adgang til og frigøre personer i komplicerede miljøer.
Hovedstadens beredskab skal også blive bedre til nødhjælpsbehandling af et stort antal patienter samt stabilisering og evakuering af mange tilskadekomne, også i svært tilgængelige miljøer som f.eks. tunneler, trapper, sammenstyrtede bygninger og lignende. Endvidere skal et udvidet bådberedskab kunne håndtere indsatser på f.eks. øerne eller ved andre nødsituationer på vandet. Endelig skal håndtering af lange indsatsveje og brandslukning i underjordiske anlæg samt oliehavne styrkes.
Bygningsmasse giver udfordringer
Dimensioneringsplanen peger også på, at bygningsmassen i Købehavn i dag udgør en unik kombination af på den ene side gamle og historisk uvurderlige bygninger og på den anden side nye og moderne anlægsbyggerier med arkitektonisk udfordrende bygninger. Mange af bygningerne indeholder også meget store samfundsværdier og nøglefunktioner i samfundet, f.eks. Københavns Rådhus, Folketinget, ministerier, finansielle institutioner og en række store virksomheder. Samlet set betyder det, at både de direkte og indirekte følgeskader efter en brand kan blive meget omfattende.
Derfor er der behov for at sikre en udvidet kapacitet til følgeskadebekæmpelse, specielt rettet mod historisk og samfundsmæssigt værdifulde bygninger, samt at udvikle og lære af nye og bedre metoder til brandslukning og dermed reduktion i brandskader.
Særlige vejrsituationer er nyt indsatsområde
Analyser viser, at København er og vil blive følsomt for specielt oversvømmelser som følge af stigning af vandstanden og skybrud. Københavns Brandvæsen vil derfor i tæt samarbejde med kommunens teknik- og miljøforvaltning og øvrige relevante forvaltninger udarbejde beredskabsplaner for klimaindsatsen.
Håndtering af de akutte situationer, der opstår som følge af de særlige vejrsituationer, stiller imidlertid helt særlige krav til beredskabet, fordi opgaverne ligger udenfor det ”normale”. Derfor er der ifølge dimensioneringsplanen behov for at styrke brandvæsenets håndtering af både enkelte indsatser med stort mandskabsbehov og mange små og samtidige indsatser med mindre hold. Mandskabsbehovet vil ved den type indsatser være langt større end det normale døgnberedskab, og derfor vil der være brug for at trække på frivillige.
Desuden kræver klimaudfordringerne en udvidet pumpekapacitet, både i form af enkelte pumper med meget stor kapacitet og i form af mindre pumper til indsats på flere samtidige steder. Beredskabet skal også have kapacitet til at bygge dæmninger til at af- og bortlede vandet for at kunne beskytte bygninger, teknik og andre samfundsværdier.
Hovedbrandstationen får ny specialtjeneste
Som nævnt skal der nedlægges ni døgnpladser i det daglige beredskab, og fem af døgnpladserne spares ved en sammenlægning af den nuværende røgdykkertjeneste, der har syv døgnpladser, og pionertjenesten, der har otte døgnpladser. De to tjenester samles i en ny specialtjeneste, der får base på Hovedbrandstationen og kommer til at bestå af 10 døgnpladser (to holdledere og otte brandfolk).
Specialtjenesten skal fungere med støtte fra det almindelige beredskab på Hovedbrandstationen og Christianshavns brandstation, og det er desuden tanken, at de to brandstationer skal fungere som ind- og udslusning for specialtjenesten, så man opnår et system med mesterlære på stationerne.
Den nye specialtjeneste skal være brandvæsenets spydspids i forbindelse med alvorlige ulykker, terrorattentater og andre særlige hændelser. Målsætningen er således, at specialtjenestens brandfolk skal være de bedste indenfor deres arbejdsområde – og kunne gøre en forskel i forhold til de almindelige brandfolk.
Specialtjenestens opgavesæt skal løbende tilpasses trusselsbilledet, men på nuværende tidspunkt er opgaverne redningsdykning, kompliceret/avanceret røgdykning (i underjordiske anlæg, skibe mv.), højderedning, kompliceret/avanceret brandslukning, USAR, svær/kompliceret frigørelse/redning samt søredning.
Alle brandfolk ved specialtjenesten vil få et meget højt uddannelsesniveau og skal bruge en stor del af deres tid på at vedligeholde samt videreudvikle deres kompetenceniveau. Udover at have særlig træning indenfor deres opgavesæt skal de også have særlig viden om de særlige risikoobjekter i København.
Af materiel kommer specialtjenesten til at råde over to redningsenheder, to røgdykker- og brandslukningsenheder, redningskran, redningsbåd og to fleksible enheder (fordelt på Hovedbrandstationen og Christianshavns brandstation). Derudover kan der eventuelt blive placeret yderligere materiel på autosprøjterne på de to brandstationer.
Specialenheden kan bemande en redningsenhed og en slukningsenhed med hver en holdleder og fire brandfolk. Alternativt kan der bemandes to redningsenheder. Hvis der er behov for redningskranen, bemandes den med en brandmand fra redningsenheden.
Satser på Fleksible Enheder
Fremover vil Købehavns Brandvæsen også satse fuldt ud på de såkaldte Fleksible Enheder, som brandvæsenet også tidligere har ønsket at indføre. Formålet er at få en mere fleksibel udrykningsstyrke, som kan håndtere flere samtidige hændelser og varetage et bredere opgavesæt. Desuden ønsker brandvæsenet at opnå en hurtigere førsteindsats.
Ideen er, at de fleksible enheder bemandes med to mand, og at de både skal være forebyggende og operative enheder.
Opgaverne som forebyggende enhed vil f.eks. være afholdelse af kurser for institutioner og boligforeninger, information i lokalområdet, kampagner, brandsyn, ekskursioner, opfølgning efter indsats, dokumentation fra indsatser, projekter, møder, undervisning, virksomhedsbesøg og opsøgende arbejde.
De fleksible enheder skal også være en naturlig del af det samlede operative beredskab, hvor skal indgå som en del af udrykningssammensætningerne og tilføre beredskabet særlige kompetencer eller særligt udstyr. Alle brandfolk skal kunne betjene køretøjet.
Visse hændelser vil fremover skulle håndteres af de fleksible enheder på egen hånd. De skal således som udgangspunkt varetage alle kørsler til tyverialarmer, og derudover skal de i situationer med spidsbelastning på det øvrige beredskab kunne håndtere visse typer eftersyn, f.eks. ABA-anlæg. Afhængig af hvilket udstyr, der ender med at blive placeret på køretøjerne, vil enhederne også kunne håndtere mindre brande og forureningsuheld, mindre vandskader og lignende. Derudover skal den fleksible enhed kunne lave en førsteindsats ved de mest almindelige hændelser, f.eks. dæmpe brande, foretage eftersyn, opsætte afspærringsmateriel til sikring af skadested samt anvende ventilator og defibrillator. Hvis der udføres opgaver, som er reguleret i beredskabsloven, vil der indgå en holdleder som en del af førsteudrykningen.
De fleksible enheder placeres på alle brandstationerne, hvor de skal kunne deltage i løsningen af de opgaver, som de enkelte stationer specialiserer sig i. Grundpakningen på alle køretøjer vil således være ens, den supplerende pakning tilrettes for at understøtte de lokale funktioner – f.eks. skal Christianshavns brandstation varetage overfladeredning, så deres fleksible enhed vil bliver udstyret til at kunne varetage denne opgave.
To stationer mister brandfolk
De sidste fire af de ni døgnpladser, som skal nedlægges, findes på de lokale brandstationer, hvor Dæmningens brandstation og Østerbro brandstation hver mister to døgnpladser.
Fremover vil der på alle brandstationer være en autosprøjte med en bemanding på holdleder og tre brandfolk samt en stige med en bemanding på to brandfolk. Alle stationer med undtagelse af station Dæmningen og station Østerbro vil desuden have yderligere to brandfolk på vagt, som bemander den fleksible enhed.
Station Christianshavn får som specialfunktioner støtte til den nye specialtjeneste, let frigørelse og overfladeredning. Station Dæmningen får følgeskadebekæmpelse som speciale, ligesom stationen fortsat skal have en dagsprøjte, der bemandes med en holdleder og fem brandfolk. Station Fælledvejen får også føleskadebekæmpelse som speciale, mens Hovedbrandstationens speciale – ligesom Christianshavn – vil være støtte til specialtjenesten, let frigørelse og overfladeredning.
Desuden anvender Hovedbrandstationen og Christianshavn som de eneste stationer kredsløbsapparater.
Tomsgården får også følgeskadebekæmpelse som speciale, men derudover varetager stationen også kemikalieberedskabet, der bemandes med brandfolk fra stigen eller den fleksible enhed. Vesterbro får speciale i massetilskadekomst, hvor man skal kunne rykke ud med en mandskabsenhed og en renseplads. Desuden vil stationen fremover både råde over en Bobcat-stige og en drejestige. Station Østerbro er reserve for kemikalieberedskabet på Tomsgården, ligesom stationen råder over en dagsprøjte med holdleder og fem brandfolk. Dagsprøjter indgår ikke som en del af det lokale beredskab, men som erstatning i forbindelse med øvelsesaktivitet og lignende på alle brandstationerne. Dagsprøjterne er bemandet mellem kl. 7.15 og 16.30 på hverdage undtagen fredag.
