Når brandfolk på døgnvagt skal rykke ud til serviceopgaver som f.eks. tyverialarmer, så øger det presset på brandfolkene – og man risikerer, at det er trætte og uoplagte brandfolk, der sendes afsted til de akutte udrykninger. Derfor bør KL sikre, at brandfolkene får mulighed for hvile på døgnvagterne. Det skriver folketingskandidat Niels E. Bjerrum i dette debatindlæg.
Af Niels E. Bjerrum, folketingskandidat i Københavns Storkreds (S)
Hovedstadens Beredskab er landets største beredskab og passer på mere end 1.000.000 borgere i hovedstadsområdet. Medarbejderne løser, udover beredskabsopgaver med brandslukning og sikring mod oversvømmelser, også en række serviceopgaver, som f.eks. hjælp til ældre medborgere som er faldet i eget hjem samt kørsel til tyverialarmer ved Københavns Kommunes ejendomme.
Forskellen på disse opgavetyper er, at beredskabsopgaver er såkaldte SKAL-opgaver, altså opgaver beredskabet skal løse. Serviceopgaver er KAN-opgaver, altså opgaver beredskabet kan løse, men ikke er forpligtet til at løse. Denne klare definition på opgavetyperne er at finde i en rapport udarbejdet i 2015 af KKR-Sjælland, der som bekendt hører under den kommunale arbejdsgiverorganisation KL.
Når man definerer opgaverne på en sådan måde, så hænger det sammen med, at vores brandfolk på døgnvagt har indlagt beredskabstid i deres 24 timers vagter. I beredskabstiden kan man som udgangspunkt kun løse beredskabsopgaver, men samtidig får medarbejderen også reduceret sin timeløn betragteligt.
Beredskabstiden er altså lavet for at beskytte medarbejderen og sikre, at medarbejderen får mulighed for at hvile på sin døgnvagt mellem opgaverne om natten.
Uenighed om definition?
Beredskabsloven definerer beredskabsopgaver således:
“§ 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor “.
Ligeledes skriver Deloitte i en budgetanalyse af det danske redningsberedskab, som er bestilt af den danske stat følgende:
“at arbejdstidsreglerne typisk fortolkes således, at der i beredskabstiden alene må løses beredskabsfaglige opgaver, og at fuldtidsansatte brandmænd således kun kan løse øvrige opgaver som en del af den effektive arbejdstid “.
Men noget kunne tyde på, at ledelsen i Hovedstadens Beredskab og KL mener noget andet? Brandfolkene i hovedstaden har nemlig meddelt deres ledelse og KL, at man gerne vil løse opgaven med kørsel til tyverialarmer i deres beredskabstid, men at man naturligvis ønsker en aftale på området. En aftale, der beskytter de ansattes beredskabstid og deres mulighed for hvile på deres døgnvagter.
Efter flere møder er man dog stadig ikke nået til enighed, og det bekymrer mig som borger og politiker i hovedstadsområdet meget. Vil KL ikke være med til at sikre, at vi har klare linjer igennem aftaler samt ordentlige og rimelige arbejdsforhold for vores brandfolk på døgnvagt?
Risiko for trætte og uoplagte brandfolk
Jeg er bekymret for, at hvis man sidestiller serviceopgaver med reelle redningsopgaver, så er der forøget risiko for, at man periodevis skal tage brandkøretøjer ud af det vigtige ‘standby-beredskab’. Derved svækker man hovedstadens samlede beredskab. Når en døgnvagt bliver fyldt op med en masse ekstra serviceopgaver, så vil presset på vores brandfolk naturligvis blive øget. Resultatet kan blive, at vi risikerer at sende trætte og uoplagte brandfolk ud til ildebrande og andre kriseopgaver i vores by. Det, mener jeg, er at gamble med borgernes og medarbejdernes sikkerhed.
Det er mit store håb, at parterne i fællesskab finder en løsning – som der er tradition for på det danske arbejdsmarked.
