Landets deltidsbrandfolk er stolte af det job, som de udfører, men den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt. Så derfor har brandfolkene bange anelser for fremtiden, skriver Gunnar Melchiorsen, der er faglig konsulent i deltidsbrandfolkenes organisation, i dette debatindlæg.
Af Gunnar Melchiorsen, faglig konsulent Øst, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB)
De mange beredskabssammenlægninger forløber ikke alle steder lige glat, og vi ser da også nogle, der bryder ud igen.
Som omtalt på BeredskabsInfo har man nu i Østsjællands Beredskab indgået en ny kontrakt med Falck. Der skal både spares fire mand og tankvogn i Solrød, trods 2/3 af byens brandhaner er sløjfet, og de kørte ca. 30 assistancer i 2018, og i Greve lukker man helt ned for deltidsbrandfolkene her pr. 1-2-2019. På mange stationer går man ned fra 1+7 til 1+5, men flere steder går de helt ned på 1+3.
Dårlig information til brandfolkene
Flere af stederne er informationen tilgået brandfolkene via kommunens hjemmeside eller endda via BeredskabsInfo. Det er ikke en særligt behagelig måde at få information om, at man bliver reduceret eller skal lukkes helt ned. Man har her forhandlet i længere tid, og så pludselig skal alt gennemføres på kort tid, og det er ikke til gavn for hverken brandfolk eller beredskabet. Den meget korte opsigelse og ændring af beredskabet er hverken godt for arbejdsmoralen eller den enkelte brandmand, og det er ikke noget, der tåler en gentagelse.
LFDB kan ikke blande sig i den enkelte kommunes serviceniveau, men vi kan opfordre til, at de implicerede deltidsfolk bliver informeret undervejs i forløbet – og som minimum, når en beslutning er taget. Informationen bør tilgå den enkelte brandmand og ikke via kommunens hjemmeside eller Facebook.
Forskelsbehandling af brandfolk svækker moralen
På Sydsjælland har et beredskab valgt at hjemtage alle køretøjer og købt fem nye biler. Her har man valgt at give tre biler til det kommunale beredskab med alt det nyeste af det nyeste. Alt er fint og arbejdsmiljøet er højt prioriteret. De to biler, som skal køre hos underleverandøren, er af en lidt anden kvalitet. Et helt andet mærke, og selve oppakningen er nedprioriteret. Det er svært for deltidsfolkene at forstå dette valg (eller fravalg), og det styrker hverken moralen eller det kommende samarbejde mellem stationerne.
I Østjyllands Brandvæsen lukkede man en station, til trods for at alle målinger kunne dokumentere, at responstiden ud til borgerne ville blive betydeligt forringet. Det kom til at holde stik, men endnu er der ikke sket noget for at øge sikkerheden og servicen til borgerne.
Det virker som om, at det menneskelige aspekt er væk, og at økonomien har overtaget al fornuft.
Ikke holdbart for hverken brandfolk eller beredskaber
Vi mangler ca. 400 deltidsbrandfolk på landsplan. Og stopper denne udmagring og nedskæring af mandskab og materiel samt stationslukninger ikke snart, kommer vi hurtig til at stå over for et kæmpe problem.
Det er jo ikke ledelsen eller bestyrelsen, der står i forreste række, når brandfolkene kommer frem. Og når der så hverken er mandskab eller materiel/vand nok med til, at den enkelte opgave kan løses. Og ventetiden nogle gange kan opleves som meget lang. Så er det vores brandmandskolleger/medlemmer – den pligtopfyldende brandmand – der står for skud. Det er hverken holdbart for brandfolkene eller beredskaberne.
Ingen ønsker, at det skal blive værre for hverken borgerne eller virksomheder, men vi har alle bange anelser for fremtiden som brandmand – om hvad vi kan komme til at opleve. Og så er det, at man kan overveje at stoppe som brandmand.
Stop, før det går galt
Vi håber, at politikerne snart får stoppet denne udvikling. En beredskabsdirektør udtalte, at nu havde politiet endelig fået tilført ekstra midler, så nu må det snart være beredskabernes tur.
Mange af vores medlemmer er deltidsbrandfolk, der forlader arbejde/familie og venner for at hjælpe andre i nød. Men hvis vi bliver færre brandfolk, så skal de, der er tilbage, løbe flere gange og ofte fra alt, og så vil vores arbejdspladser snart sige stop, og det vil vores familie også.
Nu er det på tide, at vi stopper op og stikker en finger i jorden – og får føling med, hvad det egentlig er, der lige sker, og om vi nu gør det rigtigt.
Hvorfor er det, at en brandmand løber først ind i en brændende bygning og er ham, der kommer sidst ud? Fordi vi er brandfolk og vi er stolte over det. Så kære bestyrelser/beredskaber og politikere: Stop nu dette vanvid, vi er på vej ud i, før det går galt.
Vi er stolte af det job, vi udfører, og gør det med glæde, men vi vil ikke misbruges, og det er der, mange, der føler, at de bliver lige nu.
