Arbejdsmiljøet blandt brandfolk og reddere i de danske beredskaber ser ikke helt så slemt ud som først antaget. Det er konklusionen i en undersøgelse, som en studerende ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole her gennemført. Undersøgelsens hovedvægt var på sygdomme, stress, alkohol- og pillemisbrug og mistanke om f.eks. cancer.
Af Per Mikkelsen, katastrofe- og risikomanager
Overskriften på dette indlæg kræver selvfølgelig en nærmere forklaring.
I forbindelse med min afsluttende bachelor-opgave valgte jeg, efter at have set et afsnit af ”De usårlige betjente”, at fokusere min opgave på vore brandfolk og redderes arbejdsmiljø.
I samarbejde med Danske Beredskaber og Brandfolkenes Cancerforening fik jeg udsendt et spørgeskema til de danske beredskaber og til en del, som i dag har forladt de danske beredskaber. Ved at få disse to store foreninger ind over opgaven fra starten, så skulle spørgeskemaundersøgelsen have ”ramt” alle kroge af dansk beredskab.
Undersøgelsen blev foretaget i november 2020, og blandt de mange spørgsmål, de adspurgte blev bedt om at forholde sig til, var hovedvægten lagt på forhold som sygdomme, stress, alkohol- og pillemisbrug og mistanke om f.eks. cancer blandt landets mange brandfolk og reddere.
Brandfolk udsættes for meget
Jeg har været i systemet længe. Startede som værnepligtig i 1975 og har gennem årene op til 1997 bl.a. været ansat i Københavns Brandvæsen og ved Beredskab Storkøbenhavn.
Jeg har set og oplevet, hvad der i tidens løb er blevet brændt af, når vi f.eks. skulle på øvelse, ja det er ikke småting. Biler, bildæk, hospitalsmadrasser, hø og halm er blot nogle få at de ting, jeg har oplevet, og det kunne næsten ikke blive stort nok ved disse øvelser.
Formålet var selvfølgelig at skabe illusionen af en storbrand, og derfor blev der også brugt masser af dieselolie for at få tændt det hele op. Store brande, men det afspejler nok meget godt det, som man i dag bliver udsat for som brandmand.
Fokus på håndtering af voldsomme hændelser
I selve undersøgelsen har jeg i en række spørgsmål lagt vægt på, hvordan man de enkelte steder har taget hånd om de mange – til tider voldsomme – hændelser, som brandfolk og reddere udsættes for.
Det kan være voldsomme færdselsuheld, hvor mange måske er involverede, og hvor en eller flere måske er døde. Det kan være voldsomme brande, hvor de måske selv eller en kollega kommer galt afsted under nedstyrtede tag o.l. Der sker meget mere på de mange skadesteder, som de kommer ud til, end man lige forestiller sig.
Vigtigt i min undersøgelse har også været at få sat fokus på, hvordan der efterfølgende tages hånd om mandskabet.
Afholder man en debriefing for at få alle aspekter frem? Sørger man for, at de, som måske har brug for det, kan få snakket med professionelle folk, så den enkelte ikke sidder med alle tankerne alene? Osv.
Og heldigvis ser det ud til, at mandskabet de fleste steder bliver godt understøttet efter et hændelsesforløb. Men undersøgelsen viser også, at der stadig er behov for, at de enkelte beredskaber ser indad og kikker på, om de er gode nok.
F.eks. svarer hele 43 pct. af de adspurgte ”nej” eller ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt der ved deres beredskab er tilknyttet en psykologtjeneste. Og det er bare ikke godt nok.
De enkelte beredskaberne vil måske sige, at det ikke kan passe. At de har en sådan tilknyttet. Men så skal de blive bedre til at informere deres medarbejdere om det.
Til gengæld så ser det ud til, at selv meget voldsomme hændelser ikke skræmmer de ansatte væk. Lige godt 80 pct. af dem, som var oplevet en voldsom hændelse, er stadig i et job hos beredskabet. Måske med en anden funktion eller på en anden station, men dog i job. Kun godt 6 pct. er ikke på arbejdsmarkedet i dag.
En del har et misbrug
Værre er det, at de, som så stadig er i job, tilsyneladende for nogens vedkommende er nødt til at dulme nerver og tanker, når de kommer hjem.
Godt 16 pct. har et alkoholmisbrug, 28 pct. lider under depression eller har PTSD og 3,5 pct. tager medicin eller stoffer. Den store restgruppe, 52,4 pct., angiver ”ved ikke” i undersøgelsen.
Det kan indikere, at nogle – måske endda mange – er rigtig gode til at holde det for selv. Kun hvis de direkte bliver syge med stress eller bliver diagnosticeret med PTSD, så kommer det ”ud i det fri”. Eller… måske har denne store gruppe ingen problemer, og hvis det er tilfældet, så er det jo dejligt.
Dog – at så mange har psykiske problemer er skidt. Det kan indikere, at på trods af de forskellige tiltag, som de enkelte beredskaber sørger for, så er det bare ikke dækkende. Så selv om ca. halvdelen ikke mener, at der er nogle som har problemerne, så kan det være et ”skyggetal”, som måske snyder.
Hvor mange vil, frivilligt, indrømme, at de har problemer? Måske der er rigtig mange flere; men det kan der kun gisnes om.
Det er betænkeligt på flere planer. Dels er det jo frygteligt, hvis en kollega møder på arbejde påvirket af enten medicin, stoffer eller alkohol. Det kan jo potentielt være farligt for de øvrige kolleger. Forestil jer en fuld chauffør. Eller en røgdykker, som måske under en indsats begynder at hallucinere, lukket inde i masken. Det er alvorligt.
Partikler som helbredsrisiko
Et andet stort issue er de mange forskellige partikler, som de enkelte udsættes for ved deres indsatser.
Sod har altid været der. En del af den ældre bymasse rundt om i landet indeholder også stadigvæk asbestholdige materialer, og de danske hjem er i dag spækket med møbel- og plastmaterialer, som alt sammen er en fare for brandfolkenes helbred.
En undersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2019/2020 har vist en øget mængde tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Tjærestoffer skader DNA’et i kroppen. Og det er alvorligt.
Undersøgelsen er kommet i stand, efter at Folketinget i 2018 besluttede, at arbejdsmiljøet skulle undersøges.
Sideløbende med dette, så har Brandfolkene Cancerforening længe påpeget en overrisiko for udbredelse af cancer blandt brandfolk.
Undersøgelsen, som Arbejdstilsynet er i gang med, skal ende ud i en rapport om ”Ren Brandmand”. Målet er at komme frem med mulige løsninger på problemerne i de enkelte beredskaber. Man forventer, at denne undersøgelse er tilendebragt ultimo 2022.
Det er lange udsigter. Men set i forhold til, hvor mange år der er gået, før denne undersøgelse overhovedet er kommet i gang, så lysner det. Hovedsagen er, at man har åbnet øjnene og set, at der er problemer; de sidste par år kan man nok vente på resultatet. Herefter er det så spændende, hvor længe det vil vare, inden de tiltag, som undersøgelsen vil pege på der skal foretages, bliver implementeret. Det bliver spændende at følge.
Min undersøgelse i forbindelse med min bachelor-opgave har viser heldigvis, at det ikke står slet så slemt til i forhold til mine egne antagelser.
Og det er jo dejligt.
