Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.
Af Benedikte Kiær (C), borgmester, Helsingør Kommune
Jeg blev meget overrasket, da Dansk Folkeparti forleden truede med statslig overtagelse af kommunale beredskaber i Danmark. Dansk Folkeparti bryster sig normalt af at være et parti, der går op i det lokale og den nære velfærd for borgerne. Men det er åbenbart slut nu. Eller – i bedste fald er der tale om manglende viden, når partiet foreslår centralisering af vores brandvæsen. En statslig overtagelse vil efter min mening og erfaring som borgmester betyde en væsentlig risiko på andres vegne, og at man ser stort på noget af det, borgerne rundt omkring i landet vægter allerhøjst: Nemlig et nært beredskab, tryghed, lokalt kendskab og i det hele taget et højt serviceniveau.
Jeg er for så vidt enig med DF i, at der har været en række problemer som følge af den aftale regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber. Det er den aftale, der betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af kommunale beredskaber fra 87 til op mod 20 ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt. Alt sammen som følge af en analyse bestilt af Forsvarsministeriet. Endnu en analyse og regnearksøvelse, der taler for centralisering uden tanke for, hvad der er i virkeligheden er bæredygtigt.
Problemer med samarbejdet i de nye beredskaber
De 175 millioner blev skåret væk, og kommunerne samlede sig i større beredskabsenheder. Men flere steder kom man ikke engang gennem hvedebrødsdagene før det begyndte at knase godt og grundigt i de nye beredskaber. Blandt andet i det beredskab som Helsingør Kommune var en del af. For efter kort tid pegede Nordsjællands Brandvæsen på, at der skulle lukkes en brandstation i Helsingør Kommune, og dermed stod borgerne over for en dårligere service end før. Det gav alvorlige ridser i det nye samarbejde – så alvorlige at Helsingør Kommune tog konsekvensen og brød ud for at skabe vores eget kommunale beredskab. Og det har vi på ingen måde fortrudt.
I dag har borgerne i Helsingør Kommune et effektivt beredskab med et højere serviceniveau og kortere responstider for de samme penge, som da vi var en del af Nordsjællands Brandvæsen. Vi har et beredskab, hvor vi har nemmere ved at rekruttere ikke bare fuldtidsansatte men også deltidsbrandmænd og frivillige – fordi vi er lokale. Deltidsbrandmænd er utrolige vigtige for at have et effektivt beredskab, da deltidsbrandmænd først springer til, når det brænder. Og så har vi et beredskab, der udelukkende har fokus på kerneopgaven – nemlig forebyggelse, brand og redning samt vores brandskole.
Vi skal ikke som de store kommunale beredskabsselskaber (de såkaldte §60 selskaber) rundt om i landet konkurrere med erhvervslivet for at få økonomien til at passe. I øvrigt kan jeg som borgerlig slet ikke forstå, at borgerlige i Folketinget synes det er i orden, at de kommunale beredskabsselskaber rundt om i landet byder ind på og udfører opgaver som f.eks. madudbringning til ældre, forskellige former for kørselstjenester og vagtopgaver.
Ønsker et mere decentralt beredskab
Fordelen ved, at vi er blevet os selv, er som nævnt talrige. For at summe alle fordele op, så har vi et beredskab, der kender til de specifikke udfordringer i vores eget lokalområde, hvilket i den grad er en fordel, når uheldet er ude. Fx når overgravede kabler i en nabokommune pludselig betyder, at alle svage ældres nødkald sætter ud – og vores beredskab derpå på rekordtid etablere en alternativ forbindelse via egen central og får nødkald i gang igen. Eller når de store storme rammer Danmark, som f.eks. Urd, hvor tæt kommunikation mellem kommunen og beredskabet betød, at vi kom lettere gennem en voldsom storm ligesom borgerne ved kysterne fik hjælp i rette tid til at sikre deres egen bolig.
Derfor mener jeg, at debatten i virkeligheden bør handle om, hvordan man kunne sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne, end at statsliggøre de kommunale beredskaber og trække dem endnu længere væk fra borgerne.
