De første resultater af de danske forskningsprojekter Biobrand og Epibrand viser, at jobbet som brandmand på nogle områder giver en øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme. Mest markant er det, at foreløbige undersøgelser tyder på, at brandfolks forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere end hos referencegrupperne.
Forskningsprojekterne Biobrand og Epibrand om danske brandfolks mulige risici ved arbejdet gennemføres af henholdsvis NFA og Kræftens Bekæmpelse. De gennemføres med forskellige metoder for at belyse risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.
Biobrand er et såkaldt kontrolleret biomonitoreringsforsøg, hvor værnepligtige, der var under uddannelse hos Beredskabsstyrelsen, og 22 brandfolk blev undersøgt via blod- og urinprøver. Epibrand er en registerundersøgelse baseret på en historisk kohorte på mere end 11.000 danske brandfolk. Her sammenlignes brandfolks sygelighed og dødelighed med en tilfældig stikprøve blandt mandlige arbejdstagere og ansatte i militæret.
Værnemidler giver effektiv beskyttelse
De første to videnskabelige forskningsartikler om Biobrand viser, at de personlige værnemidler beskytter effektivt mod indånding af partikler. Dog er der udsættelse for indånding af partikler, når brandfolk i forbindelse med røgdykkerkurser tager røgdykkerudstyret af i zoner, der anses for sikre. Der blev også fundet en udsættelse for tjærestoffer på huden og forhøjet udskillelse af tjærestoffer i urin, hvilket viser et betydeligt optag af tjærestoffer.
I de snart publicerede resultater påvises desuden et øget niveau af DNA-skader hos deltagerne i brandslukningskurser. DNA-skader kan være en indikator på øget kræftrisiko. Der foreligger endnu ikke resultater af den epidemiologiske undersøgelse af brandfolks kræftrisiko, men foreløbige undersøgelser af dødeligheden viser lavere dødelighed blandt brandfolk end blandt mandlige arbejdstagere og ansatte i militæret, som er referencegrupperne.
For hjertekarsygdom påviser undersøgelserne en sammenhæng mellem deltagelse i røgdykkerkurset og påvirkninger af hjertekarsystemet. Dette understøttes af den epidemiologiske undersøgelse, der dog endnu ikke er godkendt og ikke er blevet publiceret. Men undersøgelsen viser, at brandfolks forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere end begge referencegruppers.
Ændrede arbejdsgange kan give forbedring
Biobrand-undersøgelsen har vist, at de personlige værnemidler beskytter effektivt mod indånding af partikler ved brandslukningen. Men når brandfolk tager røgdykkerudstyret af i de såkaldte sikre zoner, kan brandfolkene indånde partikler og få sod på huden. Undersøgelsen viser, at det er muligt at forbedre de sikre zoner ved at ændre arbejdsgange, så sod- og partikelpåvirkningen kan nedsættes. Der kan være tale om at ændre på den måde, som udstyret tages af og på, og sikre bedre ventilation og rengøring. Ved kontrolmålinger kan det vurderes, om forebyggelsesforanstaltningerne virker efter hensigten.
”For mig er det afgørende, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Derfor går jeg meget op i, at virksomhedernes og Arbejdstilsynets forebyggende indsats bygger på den nyeste forskning og viden. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu begynder at se de første resultater fra de to forskningsprojekter. Jeg har videresendt artiklerne til det ekspertudvalg, som jeg har nedsat, der skal udrede arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalinger til en ny og forbedret samlet indsats, så de kan indgå i deres arbejde”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en kommentar til de foreløbige resultater af Biobrand og Epibrand.
