Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kendskab til en række undersøgelser, der konkluderer, at brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde. Det oplyser forskningscenteret, efter at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der er evidens for, at brandfolk har øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde.
Det er Beskæftigelsesministeriet, som har bedt henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om oplysninger til brug for afklaring af, om der er evidens for, at brandfolk har øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde, herunder hvilke konsekvenser dette i så fald har i forbindelse med anerkendelse af arbejdsskadesager.
En let øget risiko
I forhold til, om der er evidens for, at brandfolk har øget risiko fra visse kræftformer på baggrund af deres arbejde, har Beskæftigelsesministeriet indhentet bidrag fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der oplyser følgende:
”Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kendskab til en række undersøgelser, der konkluderer, at brandmænd kan have en let øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde.
I 2007 konkluderede WHO’s kræftforskningsagentur IARC, at der er en øget forekomst af en række kræftformer blandt brandfolk. Det var baseret på 42 undersøgelser, som viste en let øget risiko for testikel- og prostatakræft samt non-Hodgkins lymfom, som er en særlig form for lymfekræft. IARC konkluderede på den baggrund, at brandbekæmpelse muligvis øger risikoen for kræft. NFA deltager pt. i udarbejdelsen af IARC’s nye sammenfatning om brandfolk og kræft. Konklusionen forventes publiceret i Lancet Oncology ultimo 2022, mens hele sammenfatningen publiceres i 2023.
I den danske registerundersøgelse EPIBRAND (2017) foretaget af Kræftens Bekæmpelse indgik over 9.000 mandlige brandfolk født i perioden 1927-1996. Undersøgelsen viste, at brandfolk har en let øget forekomst af prostata-, testikel- og modermærkekræft sammenlignet med den generelle befolkning eller lønmodtagere.
Der blev ikke fundet nogen øget forekomst ved sammenligning med ansatte i forsvaret. Ingen korrelation blev fundet for andre kræftformer.
Resultaterne fra et registerstudie af prostatakræft i de fem nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) udgivet i 2017 viste, at forekomsten af tidlig prostatakræft var let til moderat øget blandt ansatte i beredskabet (fx brandfolk) og ansatte i militæret.
I den danske undersøgelse Biobrand (2017) foretaget af NFA blev der konstateret forøgede niveauer af DNA-skader i blodceller for omkring 70 deltagere i brandslukningsuddannelsen. DNA-skader er en markør for kræftrisiko, og det kan ikke udelukkes, at arbejdet som brandmand medkorrekt brug af værnemidler gennem et helt arbejdsliv kan medføre en øget risiko for at udvikle kræft.
De nævnte nyere danske studier konkluderer på linje med IARC’s undersøgelse fra 2007, at brandmænd har let øget risiko for testikel og prostatakræft sammenlignet med den generelle befolkning. Der er ikke taget højde for baggrundsmæssige- og socioøkonomiske variable i de ovenfor beskrevne undersøgelser.”
Ikke en klar overhyppighed af kræft
I forhold til spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskadesager, har Beskæftigelsesministeriet indhentet bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der har ansvaret for behandlingen af arbejdsskadesager. AES har bl.a. oplyst følgende:
”Sager om kræftsygdomme hos brandmænd kan anerkendes som en arbejdsskade efter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis der har været tilstrækkelig, erhvervsbetinget udsættelse. Det kan for eksempel være lungekræft efter udsættelse for asbest på arbejdet. Opfylder sygdommen eller udsættelsen ikke kravene til anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen, kan sagen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, der så vil foretage en konkret vurdering af sagen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget er opmærksomme på en eventuel sammenhæng mellem arbejdet som brandmand og udvikling af forskellige former for kræftsygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har senest i 2018 drøftet forskningsresultater om brandmænds mulige risiko for at udvikle sygdomme som følge af arbejdet. Resultaterne viser, at der ikke eksisterer en klar overhyppighed af kræft hos brandmænd i forhold til sammenlignelige grupper. Der er ikke påvist en generel, medicinsk sammenhæng mellem arbejde som brandmand og udviklingen af forskellige kræftsygdomme.
Det kan ikke udelukkes, at der kan være en konkret sammenhæng i enkelte sager. Som følge heraf forelægges udvalgte sager om lungekræft, Non-Hodgkins lymfom, blærekræft, prostatakræft, testikelkræft og modermærkekræft hos brandmænd, for udvalget til en konkret vurdering, hvis de ikke kan anerkendes efter fortegnelsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget følger området vedrørende brandmænd og den nyeste viden”.
Minister: Erhvervssygdomsfortegnelse skal opdateres løbende
”Jeg noterer mig i forlængelse heraf, at både AES, Erhvervssygdomsudvalget og NFA er opmærksomme på at følge eventuelle sammenhænge mellem arbejdet som brandmand og udvikling af forskellige former for kræftsygdomme. Jeg har i den forbindelse en klar forventning om, at Erhvervssygdomsudvalget sikrer, at erhvervssygdomsfortegnelsen opdateres løbende”, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).
”Jeg kan i den forbindelse oplyse, at sundhedsministeren for nyligt nedsatte en ekspertgruppe, som skal undersøge de helbredsmæssige risici, som udsættelse af brandslukningsskum medfører. Der vil som følge heraf være mulighed for rådgivning til de udsatte brandmænd, ligesom sundhedsministeren den 27. oktober 2021 har oplyst, at der iværksættes stikprøveundersøgelser af brandfolk. Formålet er gennem blodprøver at måle, om brandfolkene er forgiftet med PFOS, som er anvendt i brandslukningsskum”, siger Mattias Tesfaye.
