I 2014 aftalte den daværende regering og KL, at landets dengang 87 brandvæsener skulle lægges sammen til maksimalt 20 nye beredskabsenheder. Men siden dengang har en række kommuner valgt at forlade beredskabsenhederne og oprette egne brandvæsener. Fra nytår får Danmark yderligere tre nye brandvæsener, og næste nytår genopstår mindst ét brandvæsen.
Beredskabsreformen fra 2014 blev gennemført i 2016, og som led i aftalen mellem regeringen og KL blev statens bloktilskud til kommunerne reduceret med 75 mio. kr. om året. Derudover vurderede regeringen og KL, at beredskabsreformen kunne frigøre yderligere 100 mio. kr., som kommunerne imidlertid fik lov til at beholde og anvende til andre formål.
Allerede inden beredskabsreformen blev en realitet, var der dog tre kommuner, som sprang fra.
I Sønderborg Kommune var det udsigten til en ekstraudgift på 3,2 mio. kr. om året, som fik kommunen til at sige nej tak til at indgå i det nye Brand og Redning Sønderjylland sammen med Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner. I Tårnby Kommune var det frygt for, at Københavns Kommune ville komme til at dominere, som fik kommunen til at springe fra en aftale om et indgå i det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab – og i stedet videreføre sit eget brandvæsen.
Kort tid efter beslutte Slagelse Kommune, at kommunen alligevel ikke ønskede at indgå i Vestsjællands Brandvæsen. Få dage før etableringen af det fælleskommunale brandvæsen fik utilfredshed med økonomien samt bekymring for den lokale brandskoles fremtid således Slagelse Kommune til at gå solo og fastholde det lokale brandvæsen. Det skete så sent, at Slagelse Kommune senere måtte betale 400.000 kr. til de andre ejerkommuner.
Strid i flere beredskabsenheder
Hos Nordsjællands Brandvæsen mistede man efter et års tid Helsingør Kommune som ejerkommune. Det skete efter en bitter strid mellem ejerkommunerne, hvor der i Helsingør var stor utilfredshed med, at en ny plan for risikobaseret dimensionering ville resultere i en nedlæggelse af brandstationen i Tikøb. Derfor udtrådte Helsingør Kommune og etablerede sit eget brandvæsen.
I 2018 blev et fælleskommunalt brandvæsen for første gang opløst. Det var Østsjællands Beredskab, hvor de otte ejerkommuner efter nogle turbulente år måtte konstatere, at der var for stor forskel på kulturen i beredskabet. Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner gik i stedet sammen i det nye Beredskab 4K, og Roskilde Kommune genetablerede Roskilde Brandvæsen, mens Køge, Solrød og Stevns etablerede egne brandvæsener, dog med et tæt samarbejde.
Fire nye brandvæsener i 2021 og 2022
Efter Slagelse Kommunes exit kæmpede Vestsjællands Brandvæsen i årevis med en anstrengt økonomi, som udløste flere sparerunder. Og fra 1. januar 2021 bliver brandvæsenet reelt til Nordvestsjællands Brandvæsen, for her forlader Lejre og Sorø kommuner det fælleskommunale brandvæsen. Tilbage er så Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Lejre Kommune etablerer sit eget brandvæsen, mens Sorø Kommune indgår i et samarbejde med nabokommunen Slagelse.
Fra årsskiftet mister også Frederiksborg Brand & Redning en ejerkommune. Her er det Gribskov Kommune, som efter længere tids utilfredshed har valgt at forlade den fælles beredskabsenhed. Kommunen har efter et udbud valgt, at brandslukningen skal drives i eget regi, da udbuddet viste, at kommunens kontrolbud var billigere end Falcks tilbud.
Senest er det så Vejle Kommune, der har besluttet at forlade TrekantBrand for at lade Vejle Brandvæsen genopstå. Det vil ske med virkning fra 1. januar 2022.
