Byråd sagde ja til kommunal brandslukning

Google Streetview
Falck-stationen i Bjerringbro

Hele Viborg Byråd gik i aftes ind for beslutningen om fra nytår at skifte Falcks brandstation i Bjerringbro ud med en kommunal brandstation, men tidligere Bjerringbro-borgmester Poul Vesterbæk udtrykte på mødet sin store ærgrelse over beslutningen. Han havde hellere set, at kommunen havde sendt opgaven i udbud, så Falck havde gået mulighed for at give et tilbud.

“I Bjerringbro-området er vi utroligt godt tilfredse med Falck. Andre kommuner har glæde af, at der er indbyrdes konkurrence mellem kommunens beredskab og Falck. Jeg er skuffet over, at vi ikke har prøvet det af ved at give Falck en reel mulighed for at fortsætte”, sagde Poul Vesterbæk ifølge Randers Amtsavis.

Borgmester Johannes Stensgaard (S) svarede, at beredskabskommissionen er ret overbevist om, at det kommunale brandvæsen kan gøre det billigere. “Ikke fordi Falck er dårligere, men vi kan drage nytte af stordriftsfordele, fordi vi har kommunal brandslukning i resten af kommunen”, sagde Johannes Stensgaard.

Annonce