Mange års debat om placeringen af ansvaret for frigørelsesopgaver ser ud til at være slut. Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet enige om en fælles anbefaling om, at ansvaret fra 1. januar 2008 placeres hos landets brandvæsener. I forvejen råder brandvæsenerne i 82% af de nye storkommuner over frigørelsesværktøj, men fremover vil alle kommuner blive forpligtede til at have et beredskab til frigørelsesopgaver.
Det er kommunalreformen og en konkret henvendelse fra Århus Amt, som har sat gang i de ministerielle overvejelser om ansvaret for frigørelsesopgaverne. Arbejdet blev indledt med en spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner og amtskommuner for at få klarlagt, hvordan frigørelsesberedskabet i dag er organiseret på lokalt plan, og svarene har dannet grundlag for den fælles anbefaling fra de to ministerier.
Traditionelt har opgaven med frigørelse af fastklemte hørt under ambulancetjenesten, og ifølge præhospitalbekendtgørelsen skal ambulancetjenesten da også kunne udføre i hvert fald basal frigørelse. I 1993 kom den nye beredskabslov, hvor brandvæsenernes opgaver var mere bredt formuleret end den tidligere brandlov. Ifølge beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. På den baggrund begyndte mange brandvæsener at anskaffe frigørelsesværktøj – blandt andet fordi Falck samtidig var begyndt at ændre på placeringen af korpsets redningsvogne, så hver Falck-station ikke længere havde en redningsvogn, hvilket gav længere responstider.
I de følgende år gav placeringen af frigørelsesopgaverne ofte anledning til debat. Præhospitalbekendtgørelsen og Falcks standardaftale med amterne forpligtede ambulancetjenesten til at rykke ud med frigørelsesudstyr. Men samtidig valgte flere og flere brandvæsener – med hjemmel i beredskabsloven – også at rykke ud til trafikuheld. Dermed opstod der et dobbelt beredskab, hvor både ambulancetjeneste og brandvæsen mødte med frigørelsesmateriel ved trafikulykker, og hvor både amter og kommuner betalte for at få samme opgave udført. Samtidig opstod der tvivl om ansvarsfordelingen på de skadesteder, hvor både ambulancetjenesten og brandvæsenet var fremme med frigørelsesudstyr – for hvem havde så ansvart for opgaven?
Denne tvivl fik i 1996 det daværende Indenrigsministerium og det daværende Sundhedsministerium til at udsende en fællesskrivelse om arbejdsdelingen. Her blev det fastholdt, at både ambulancetjenesten og brandvæsen kan rykke ud til frigørelsesopgaver, men fællesskrivelsen fastslog, hvordan arbejdsdelingen på skadestederne skulle være, når begge beredskaber mødte frem. Siden da har netop arbejdsdelingen da heller ikke givet de store problemer i hverdagen, men der har været stigende kritik af, at der fortsat anvendes ressourcer på dobbelte udrykninger til færdselsuheld med fastklemte.
I dag er ansvaret for brandvæsenet placeret hos Forsvarsministeriet, mens Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvaret for ambulancetjenesten. Og de to ministeriet er nu klar med et udkast til en redegørelse om frigørelse af fastklemte ved trafikulykker. Målet er at skabe en entydig placering af ansvaret, og de to ministerier er enige om, at opgaven skal placeres hos brandvæsenerne. Dog skal ambulancerne fortsat medbringe basal frigørelsesværktøj.
Ministeriernes spørgeskemaundersøgelse har vist, at ca. 66 % af alle kommuner i dag løser frigørelsesopgaver ved trafikuheld, og at der igennem de seneste fem år har været en stigning i antallet af kommuner, der løser frigørelsesopgaver. I 82 % af de nye storkommuner forventes frigørelsesopgaver på det nuværende grundlag – før kommunernes færdiggørelse af den risikobaserede dimensionering – fortsat at blive løst, idet en eller flere af de kommuner, der indgår i storkommunerne, i dag løser frigørelsesopgaver ved trafikuheld. De to ministerier forventer, at alle de nye storkommuner ved fastlæggelsen af serviceniveauet for brandvæsnerne vil dimensionere beredskabet til bl.a. at udføre frigørelse af fastklemte ved trafikuheld som en delmængde af de redningsopgaver, som kommunerne skal kunne udføre. De kommuner, der i dag har valgt ikke at løse opgaven, fordi den løses af amtskommunen, må ved en entydig placering af ansvaret foretage en risikovurdering i lyset af, at amtskommunerne ikke mere løser sværere frigørelsesopgaver.
Som et vigtigt parameter har undersøgelsen vist, at brandvæsenernes responstid er væsentligt kortere end responstiden for de redningsvogne, som indgår i ambulanceredningstjenesten. Den gennemsnitlige responstid for ambulancerne er på godt 8 minutter. Den gennemsnitlige responstid for brandvæsenerne er ifølge undersøgelsen ca. 9 minutter, hvilket skal sammenlignes med den gennemsnitlige responstid for redningsvognene på 15-16 minutter. Dermed kan der i dag opstå ventetid, når en frigørelsesopgave kræver hydraulisk eller lignende sværere frigørelsesudstyr, som ikke kan medtages i ambulancen.
Ministeriernes konklusion er, at udviklingen, hvor flere og flere kommuner løser frigørelsesopgaver, sammenholdt med gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering, bør føre til, at de sværere frigørelsesopgaver varetages som en naturlig og hensigtsmæssig del af opgaverne. At opgaven naturligt placeres hos kommunerne skal også ses i lyset af brandvæsenernes responstid, idet det fintmaskede net af brandstationer gør, at brandvæsenerne i langt de fleste tilfælde vil være først fremme på skadestedet – eller i det mindste samtidig med ambulancen. Dertil kommer, at der ved trafikuheld, herunder uheld med fastklemte, kan være en overhængende fare for brand, som brandvæsenet alligevel skal rykke ud til.
Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefaler på den baggrund, at ambulanceberedskabet som hidtil ved behov indleder frigørelse med værktøj, der muliggør basal frigørelse, og som kan medtages i ambulancen. I tilfælde, hvor brandvæsenet er fremme før eller samtidig med ambulancen, anbefales frigørelsesopgaven løst af brandvæsenet. Sværere frigørelsesopgaver, som kræver værktøj udover det, der medbringes i ambulancen, anbefales varetaget af brandvæsenet med støtte fra det øvrige redningsberedskab. Som en konsekvens heraf skal såvel ambulanceberedskabet som brandvæsenet tilkaldes i alle tilfælde, hvor det af alarmmeldingen fremgår, at der er eller kan være fastklemte.
Anbefalingen om en entydig placering af ansvaret for opgaveløsningen vil principielt ikke medføre behov for ændringer i reglerne om præhospital indsats eller i reglerne om brandvæsenets opgaver. Men på grund af den nuværende uklarhed om, hvem der har ansvaret for, at opgaven løses, vil der imidlertid være et behov for at præcisere, at ambulanceberedskabet løser lettere frigørelsesopgaver, og at kommunerne løser sværere og tunge frigørelsesopgaver. Den præcisering kan f.eks. gives til kommunerne i form af et supplement til den håndbog i risikobaseret dimensionering, som Beredskabsstyrelsen har udsendt til kommunerne. Endvidere anbefales det at lade retningslinierne fra 1996 afløse af nye retningslinier, dels om løsning af sværere frigørelsesopgaver, dels om samarbejdet i det præhospitale udvalg og mellem kommunerne og den præhospitale leder, dels om patienthåndteringen på skadestedet. Det anbefales endvidere at tilrette de indsatstaktiske retningslinier i overensstemmelse med en beslutning om entydig placering af ansvaret for frigørelsesopgaver.
Økonomisk venter ministerierne ikke, at der vil blive øgede udgifter for kommunerne, selv om nogle i dag ikke løser frigørelsesopgaven. Et sæt hydraulisk frigørelsesværktøj koster ca. 100.000–150.000 kr., men ministerierne mener, at alle kommuner alligevel ville få behov for at anskaffe frigørelsesudstyr i forbindelse med den risikobaserede dimensionering.
For amtskommunerne (de nye regioner) vil ændringen medføre en besparelse, fordi Falck ikke længere skal betales for at rykke ud med amts- og områderedningsvognene.
Det anbefales, at den nye ordning får virkning fra 1. januar 2008. På det tidspunkt har kommunerne for første gang fastlagt den risikobaserede dimensionering, og samtidig kan regionerne tage højde for ændringen, når de i 2007 sender ambulancetjenesten i udbud.
