Sidste år rykkede landets brandvæsener ud til 19.883 alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg). Hele 92 pct. af udrykningerne var til blinde alarmer. Det har formentlig kostet omkring 100 mio. kr. i gebyrer til brandvæsenerne, der i gennemsnit opkræver omkring 7.000 kr. pr. blind alarm. Det viser en ny analyse fra Beredskabsstyrelsen.
Den nye analyse fra Beredskabsstyrelsen sætter fokus på blinde ABA-alarmer. Trods en let faldende tendens i de blinde ABA-alarmer udgør disse fortsat næsten halvdelen af udrykningerne fra brandvæsenerne.
Helt præcist var det 46 pct. af alle brandvæsenernes udrykninger i 2023, som var til blinde alarmer fra ABA-anlæg. Blandt de 19.883 ABA-udrykninger var de 92 pct. blinde alarmer, 2 pct. var falske alarmer og 6 pct. var reelle alarmer.
Mange omkostninger og uhensigtsmæssigheder
Det anslås i analysen, at gebyrerne, som brandvæsenerne opkræver ved blinde alarmer, årligt beløber sig til i alt ca. 100 mio. kr. Men samfundsmæssigt indebærer blinde alarmer fra ABA-anlæg også en række andre omkostninger og uhensigtsmæssigheder – de medfører bl.a. unødige udrykninger, lægger beslag på indsatsressourcer, og ejerne/brugerne af bygninger oplever f.eks. driftsforstyrrelser eller produktionsstop.
Beredskabsstyrelsen har sammen med brandvæsenerne kortlagt de blinde ABA-alarmer og vurderet mulige tiltag. De hyppigste umiddelbare årsager til en blind ABA-alarm er madlavning og håndværksarbejde, som i 2023 udgjorde i alt 56 pct. Det er dog samtidig vurderingen, at det ofte er i anlæggets projektering/installation, der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til bygningens anvendelse og menneskelig adfærd. Analysen peger således på nødvendigheden af et øget tværgående samarbejde på området for med henblik på at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg.
Analysen kan downloades her.
