Staten har fastsat nye regler, som belønner de arbejdsgivere, der ansætter mange lærlinge, mens arbejdsgivere, der ikke ansætter nok, skal betale 27.000 kr. pr. manglende plads. Men nu slår landets brandvæsener alarm, for brandfolkenes tidligere uddannelse som f.eks. elektrikere påvirker kravet til antallet af lærlinge. Det kan koste et enkelt brandvæsen over 900.000 kr. om året.
Sidste år trådte en ny ordning – Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – i kraft. Den fastsætter et måltal for, hvor mange lærlinge og elever, som en arbejdsgiver skal ansætte. Hvis der ansættes flere, udløser det en belønning. Hvis der ansættes færre, koster det 27.000 kr. om året pr. manglende plads.
Men ifølge brandvæsenernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, rammer den nye ordning landets brandvæsener særligt hårdt. De har nemlig mange fuldtidsansatte, der har en faglig uddannelse som f.eks. elektrikere eller vvs-folk, men det udløser et krav om, at der ansættes et antal lærlinge eller elever indenfor disse områder – også selv om brandfolkene netop er ansat som brandfolk og ikke indenfor deres oprindelige fagområder. Samtidig er der en særlig problemstilling i forhold til de deltidsansatte brandfolk, der i sagens natur har et ansættelsesforhold indenfor deres fag, men ved siden af deres deltidsansættelse i brandvæsenet.
Har svært ved at leve op til kravet
”Beredskabet har svært ved at leve op til en forpligtelse om elever/lærlinge indenfor fag man ikke benytter, blot fordi de ansatte ved beredskabet har en ’fortid’ eller en karriere ved siden af beredskabet. Hvis man ikke tager nok elever og lærlinge ind, skal man som virksomhed som nævnt betale et merbidrag på 27.000,- pr. manglende elev/lærling. Der er ikke andre sanktioner. Men for beredskaberne er disse beløb en potentiel driftsforringende udgift. F.eks. skal et større beredskab i Danmark have 34 lærlinge/elever, altså en merregning på op til 918.000 kr.”, skriver Danske Beredskaber i en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill.
”Danske Beredskaber finder, at beregningerne og forpligtelserne indenfor netop beredskabets område er misvisende og uden mening i forhold til ordningens samlede formål. Det betyder videre, at de fælleskommunale beredskaber mister ressourcer, uden at kunne forsøge reelt at begrænse dette tab i henhold til ordningens formål, hvorfor det i stedet alene er muligt at dække udgiften ind ved at finde midler, der ellers skulle sikre beredskabets effektive indsatsmuligheder”, skriver organisationen.
Opfordringen fra Danske Beredskaber er, at de to ministre beslutter at aktivere en særlig undtagelse i lovgivningen, som gør det muligt at fravige de generelle regler.
