Siden Rigspolitiet og Vejdirektoratet i november 2018 begyndte at opsætte ubemandede kontrolstandere – også kaldet stærekasser – har landets brandvæsener fået 260 fartbøder. Men i langt størstedelen af tilfældene er det brandkøretøjer under udrykning, som er blevet blitzet, og brandvæsenerne bruger store ressourcer på at få annulleret bøderne.
Før stærekasserne blev en realitet, fik brandvæsenerne ca. 30 fartbøder om året, især fra fotovogne. Men siden november 2018 har brandvæsenerne modtaget mindst 260 bødeforlæg fra politiet. Og selv om brandvæsener har forsøgt at tilpasse deres it-systemer, så de hurtigt kan undersøge, om der har været tale om udrykningskørsel, så bruges der mange ressourcer på at fremskaffe dokumentationen til politiet. Faktisk er erfaringen, at brandvæsenerne bruger op imod 2½ time pr. sag.
”Vi skal ved hver eneste bødeforlæg redegøre og dokumentere for, hvem der kørte, hvornår de kørte og hvorfor. Der går ofte en længere periode fra selve hændelsen til modtagelse af bødeforlægget, hvilket ikke gør dokumentationsarbejdet lettere. Ligeledes oplever vi en usikkerhed mellem stærekassens ur/registrerede tid og de ure/systemer, beredskaberne bruger til sine registreringer, hvilket gør, at nogle sager skal undersøges yderligere for dokumentation for at sandsynliggøre lovlig udrykningskørsel. Efter beredskabets dokumentationsindsats skal politiet tilsvarende foretage vurdering af sagens materiale”, fortæller beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.
Ønsker automatisk fritagelse for udrykningskøretøjer
Danske Beredskaber ønsker, at de indføres nye procedurer, når politiet kan se, at der er tale om et brandkøretøj:
”Beredskabets køretøjer er indregistreret til udrykningskørsel, hvilket entydigt fremgår af motorregisteret, og således er dette viden, der for politiet fremgår af sagen. På størstedelen af de fotos, der bliver taget, fremgår det ligeledes, at der er blå blink tændt. Det ville derfor efter vores opfattelse være mere hensigtsmæssigt, at politiet ved en umiddelbar manuel behandling i relation specifikt til udrykningskøretøjer visuelt konstaterede, hvorvidt der reelt var tale om udrykning, inden man udstedte en bøde. Vi er bekendt med, at en sådan procedure benyttes i lande omkring os, bl.a. i Finland”, skriver organisationen – og fortsætter:
”Det har efter vores opfattelse formodningen for sig, når der er tale om et køretøj indregistreret som udrykningskøretøj med konstaterbare tændte blå blink på fotoet, at der også er tale om godkendt udrykningskørsel, som dermed ikke berettiger til udstedelse af et bødeforlæg”.
Skaber utryghed og nervøsitet hos brandfolk
Danske Beredskaber har også et alternativt forslag:
”Såfremt det ikke er muligt entydigt at se, hvorvidt der er blå blink tændt på køretøjet, samarbejder vi gerne om en løsning, som kendes bl.a. fra Storbritannien, hvor der forrest på køretøjet er placeret et signal, der lyser permanent ved udrykningskørsel, og således entydigt kan ses på fotoet”.
”Det siger næsten sig selv, at situationen overfor vores brandfolk skaber utryghed og nervøsitet, når de konsekvent bliver blitzet ved udrykningskørsel på bestemte vejstrækninger. Ofte betyder hastigheden, at kørekortet fratages føreren, hvis der ikke i den konkrete sag kan skaffes den fornødne dokumentation. Hvilket igen betyder, at føreren mister sit arbejde. Vi vil helst undgå, at føreren af udrykningskøretøjet på baggrund af usikkerheden om dokumentation sætter hastigheden ned på de strækninger, hvor der er opsat faste ubemandede stærekasser. I sidste ende vil det kunne forsinke vores indsatser, gå ud over borgernes sikkerhed og i øvrigt skabe farlige situationer i trafikken”, konkluderer Danske Beredskaber.
