Brandvæsen skal drive nyt depot med COVID-19-værnemidler

Google Streetmap
Brandstationen i Helsingør. Arkivfoto.

Før sommerferien besluttede byrådet i Helsingør Kommune, at der skal oprettes et centralt COVID-19-værnemiddeldepot. Det sker for at sikre en overordnet central styring af indkøb, leverance og sundhedsfaglig rådgivning vedrørende værnemidler til alle ansatte i Helsingør Kommune. Det er Helsingørs brandvæsen, der står for den daglige drift at værnemiddeldepotet.

Helsingør Kommunes værnemidler er efter beslutningen blevet flyttet fra hjemmeplejens tidligere depot til Helsingør Kommunes Beredskabs brandstation på Klostermosevej 106B i Helsingør.

”I en tid med corona er det vigtigere end nogensinde, at vi har de værnemidler, der er brug for, og at de let og enkelt kan komme ud til dem, der har behov for det. Derfor er jeg glad for, at vores lokale beredskab på kort tid har fået stablet et nyt værnemiddeldepot på benene, så vi fortsat kan passe på såvel borgere som ansatte i Helsingør Kommune”, siger fungerende borgmester Claus Christoffersen.

Depotet er en forsøgsordning, der udløber ultimo 2021. Forsøget evalueres løbende fra november 2020.

Der er midlertidig ansat to medarbejdere til modtagelse og pakning af værnemidler samt en sundhedsfaglig koordinator, som også er leder af den daglige drift.

Annonce