Hvem skal betale de ca. 1 mio. kr., som den ekstraordinære flygtningesituation i 2015 kostede Lolland-Falster Brandvæsen? Brandvæsenet mener, at det er politiet eller Integrationsministeriet, som skal betale, mens de to myndigheder mener, at opgaven var omfattet af beredskabsloven – og dermed skal betales af brandvæsenet selv. Nu overvejer brandvæsenet så at lægge sag an mod politiet.
Lolland-Falster Brandvæsen havde ekstraudgifter på ca. 1 mio. kr., da flygtningekrisen i 2015 førte til behov for blandt andet indkvartering. De penge vil brandvæsenet have enten Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, Rigspolitiets Nationale Operative Stab eller Integrationsministeriet til at betale. Alle tre myndigheder har imidlertid afvist brandvæsenets krav om refusion af udgifterne.
Ifølge politiet og Integrationsministeriet er det Lolland-Falster Brandvæsen, som selv skal dække omkostningerne til den ekstraordinære indsats under flygtningekrisen. De mener nemlig, at opgaven var omfattet af beredskabslovens bestemmelser om indkvartering – og dermed var en kommunal opgave.
Det er Lolland-Falster Brandvæsen langt fra enig i, men to henvendelser til Beredskabsstyrelsen – der har ansvaret for beredskabsloven – har ikke ført til en nærmere afklaring af, om opgaven er omfattet af beredskabsloven. Og Lolland-Falster Brandvæsen frygter konsekvensen, hvis man accepterer at betale for indsatsen, for så vil politiet fremover kunne rekvirere brandvæsenet til store, ekstraordinære indkvarteringsindsatser, som brandvæsenet selv må betale.
Konklusionen hos Lolland-Falster Brandvæsen er derfor, at der ikke er andre muligheder tilbage end at anlægge en sag mod politiet. Det bliver nu op til brandvæsenets formand og næstformand samt kommunaldirektørerne for de to ejerkommuner at vurdere, om man skal udtage stævning mod politiet.
