Økonomien i det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er hårdt presset. Efter adskillige års underskud vil brandvæsenets samlede egenkapital være tabt ved udgangen af i år, og samtidig vil brandvæsenet simpelthen mangle penge i kassen, så man i år vil være tvunget til at låne 3-4 mio. kr. af ejerkommunerne. Eneste løsning er stationslukninger eller prisstigninger.
Vestsjællands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.
I 2018 fik Vestsjællands Brandvæsen et underskud på 6,1 mio. kr., og i år tegner underskuddet til at blive på 2,5 mio. kr. Det er en kritisk udvikling, for dermed vil brandvæsenet ved udgangen have tabt hele sin egenkapital – det vil sige, at gælden så vil være større end aktiverne.
Vil mangle penge til lønninger
En af konsekvenserne af flere års underskud er, at brandvæsenet i slutningen af 2019 løber tør for penge. Til november vil de likvide beholdninger være nede på 0,8 mio. kr., og dermed kan der allerede dér opstå mangel på penge til at betale brandfolkenes lønninger og andre omkostninger. Og i december vil der mangle hele 3,4 mio. kr. i kassen.
Likviditetsproblemerne vil Vestsjællands Brandvæsen løse gennem et lån, formentlig hos Kalundborg Kommune, der er administrationskommune for brandvæsenet. Lånebehovet vurderes at være på 3-4 mio. kr.
Ikke mulighed for at spare yderligere
Hvis der ikke sker større ændringer, så vil brandvæsenet imidlertid fortsætte med at tabe penge. For ifølge brandvæsenets ledelse kan man ikke reducere underskuddet gennem effektiviseringer. I stedet peger ledelsen på, at der er tre muligheder for at få balance i økonomien:
- Serviceforringelser (stationslukninger).
- Nye priser på brandvæsenets serviceydelser, så de giver større overskud.
- Forhøje betaling fra kommunerne for selve brandslukningen.
Hvorfor står Vestsjællands Brandvæsen så i den situation? Ifølge ledelsen er den primære forklaring den noget kaotiske opstart af brandvæsenet, hvor Slagelse Kommune i sidste øjeblik valgte at springe fra. Det har resulteret i, at brandvæsenet er underfinansieret med 2,2 mio. kr. Men samtidig er indtægterne fra især brandvagter og blinde alarmer faldet kraftigt.
Større udgifter end budgetteret
Brandvæsenets foreløbige regnskab for 2018 viser imidlertid også, at der på en lang række poster har været højere omkostninger end budgetteret.
Sekretariatet koster således 6,6 mio. kr. mod et budget på 4,9 mio. kr. Vagtcentralen, der skulle koste 0,2 mio. kr., har i stedet kostet 0,9 mio. kr. Det forebyggende beredskab koster 9,7 mio. kr. mod budgetteret 8,9 mio. kr.
Driften af brandstationerne er også langt dyrere end budgetteret – i alt over 3,5 mio. kr. dyrere. Stationen i Asnæs har kostet 3,3 mio. kr. mod budgetteret 2,4 mio. kr. Kirke Hyllinge-stationen har kostet 2,5 mio. kr. mod budgetteret 1,9 mio. kr., og Hvalsø-stationen 1,4 mio. kr. mod budgetteret 1,2 mio. kr. I Sorø er de budgetterede 3,1 mio. kr. i virkelighedens verden blevet til hele 4,1 mio. kr., mens Kalundborg er steget fra 3,5 til 3,7 mio. kr.
