Fra 1. juli 2008 er det slut med kommunal ambulancekørsel i Gentofte, og snart kan det også være slut med kommunal brandslukning. Borgmester Hans Toft (K) har nemlig sat den kommunale forvaltning til at udarbejde et oplæg om udbud af brandvæsenets opgaver. Det beredskab, som sendes i udbud, vil dog komme til at bestå af den mindst mulige bemanding, nemlig holdleder og fem brandfolk. Samtidig skal der indgås faste aftaler med nabokommunerne om assistance – nabobrandvæsenerne er hidtil blevet tilkaldt som led i den storkøbenhavnske aftale om vederlagsfri assistance, men det har gjort Gentofte Kommune grundigt upopulær i nabokommunerne, hvor f.eks. brandvæsenet i Lyngby-Tårbæk Kommune sidste år assisterede Gentofte 15 gange, mens Gentofte kun assisterede Lyngby-Tårbæk en enkelt gang.
Beslutningen om at overlade ambulancekørslen til Falck fra 1. juli 2008 blev truffet på et møde i økonomiudvalget mandag aften, men skal formelt godkendes af kommunalbestyrelsen.
Brandberedskab baseret på nabohjælp
I dag rykker Gentofte Brandvæsens ildløstjeneste ud med holdleder og fem mand, og det indebærer dels, at brandvæsenet kun kan klare én indsats ad gangen og dels, at nabobrandvæsenerne må kaldes til assistance, når der er alarmer, som kræver mere end seks brandfolk. Det gælder f.eks. alarmer om lejlighedsbrande med personredning og bygningsbrande, hvor der skal hindres brandspredning fra mere end ét sted, typisk industri- og lagerbrande og større villabrande.
I Storkøbenhavn er der en gensidig aftale om vederlagsfri assistance mellem brandvæsenerne, og den aftale har Gentofte Brandvæsen gjort brug af, når der er blevet tilkaldt assistance, som typisk kommer fra Lyngby-Tårbæk Kommune (Falck i Lyngby) eller Københavns Kommune (Københavns Brandvæsens station Østerbro). Den meget lave bemanding i Gentofte, som giver behov for rekvirering af assistance til selv mere dagligdags opgaver, har gjort kommunen grundigt upopulær i nabokommunerne, og allerede i 2007 begyndte Lyngby-Tårbæk Kommune at opkræve betaling for assistancerne. Det udløste en regning på 400.000 kr. for 14 assistancer. Heller ikke Københavns Brandvæsen vil længere yde vederlagsfri assistance til Gentofte – brandvæsenet har varslet, at der fra 1. juli 2008 vil blive opkrævet betaling for alle assistancer.
Oplæg til risikobaseret dimensionering underkendt af Beredskabsstyrelsen
I forbindelse med den risikobaserede dimensionering blev der udarbejdet en række modeller for det fremtidige beredskab i Gentofte Brandvæsen. Model 1 byggede på en videreførelse af det nuværende beredskab med holdleder og fem brandfolk i 1-minutsberedskab, mens de øvrige tre modeller byggede på styrkelser, så bemandingen bestod af to holdledere og henholdsvis seks, syv og otte brandfolk. Vurderingen var, at brandvæsenet med det nuværende beredskab kunne klare 71% af udrykningerne selv, mens de øvrige 29% ville kræve assistance fra nabokommunerne. I de øvrige modeller ville brandvæsenet kunne løse op til 92% af opgaverne selv, og udvidelsen med en ekstra holdleder og en let slukningsenhed ville gøre det muligt at klare to samtidige indsatser.
Fra brandvæsenet side blev det anført, at de modeller, som indebar en udvidelse af beredskabet, også ville give mulighed for, at de ekstra brandfolk på vagt kunne løse en række serviceopgaver, f.eks. vedligeholdelse af kommunale biler og forebyggelsestiltag. Men hvor det nuværende beredskab koster 10 mio. kr. i årlige bemandingsudgifter, så ville en udvidelse af bemandingen bringe omkostningerne op på mellem 13,4 og 16,8 mio. kr. om året, og det fik politikerne til at beslutte, at den risikobaserede dimensionering stort set skulle svare til beredskabet i dag.
Kommunernes oplæg til serviceniveauet i den risikobaserede dimensionering skal forelægges for Beredskabsstyrelsen, der skal afgive en udtalelse. Og Gentofte Kommunes oplæg fik en hård medfart af Beredskabsstyrelsen. Styrelsen bemærkede således, at Gentofte Kommunes egen analyse pegede på, at der var behov for en styrkelse af beredskabet og ikke som anført i oplægget en videreførelse af det nuværende beredskab, ligesom styrelsen fandt, at der ikke på overbevisende måde var sikret overensstemmelse mellem kommunens risikoprofil og beredskabets dimensionering. Endelig bemærkede Beredskabsstyrelsen, at Gentofte Kommune ikke i så stort omfang burde basere deres daglige beredskab på assistance fra nabobrandvæsener.
Politikerne i Gentofte besluttede imidlertid, at de ville fastholde den foreslåede model, og så tage dimensioneringen op til fornyet overvejelse, når resultatet af udbuddet af ambulancetjenesten forelå. Det har imidlertid bragt kommunen i tidsnød, da sidste frist for at forelægge et revideret oplæg til risikobaseret dimensionering for Beredskabsstyrelsen er 30. juni 2008.
Beredskab baseres på faste aftaler med nabobrandvæsener
Gentofte Kommunes seneste oplæg til risikobaseret dimensionering skal nu efter planen behandles af kommunalbestyrelsen den 24. juni 2008. Men det nye oplæg indebærer ikke et styrkelse af beredskabet på Gentofte brandstation – i stedet vil Gentofte Kommune indgå faste aftaler med nabokommunerne om assistance, så den nuværende model med assistance til en række udrykninger formaliseres.
Derfor vil Gentofte Kommune nu indgå faste aftaler med Lyngby-Tårbæk og Københavns kommuner om samarbejde. For Lyngby-Tårbæks vedkommende indebærer aftalen, at Gentofte Kommune betaler 50% af udgiften til at have seks brandfolk i 5-minuttersberedskab, hvilket svarer til en årlig udgift på ca. 750.000 kr. Udgangspunktet er, at brandfolkene fra Falck i Lyngby skal rykke ud til den nordlige del af Gentofte Kommune ca. 50 gange om året. Den sydlige del af kommunen skal dækkes af Københavns Brandvæsen, der vil få 650.000 kr. om året for 40-60 årlige udrykninger med to mand samt ca. 350.000 kr. for 13-15 udrykninger om året, hvor der skal bruges over to mand, f.eks. udrykninger til samtidige hændelser.
I alt vil den nye model med uændret beredskab i Gentofte og fast samarbejde med Lyngby-Tårbæk og København koste 13,5 mio. kr. om året.
Dansk Søredningsselskab stiller med redningsbåd
Fremover skal Gentofte Kommune også have et beredskab til redningsopgaver til søs. Her har Dansk Søredningsselskab, der er et ikke-kommercielt kystredningsfirma, tilbudt vederlagsfrit at stille en båd til rådighed i Skovhoved Havn. Det tilbud har kommunen sagt ja tak til, men det vil fortsat være brandfolk, som skal bemande båden i forbindelse med såvel akutte redningsindsatser som forureningsopgaver. Brandfolkene skal uddannes til denne opgave, men det vurderes at kunne ske i vagttiden og dermed ikke give ekstra udgifter for kommunen.
Udover redningsbåden fra Dansk Søredningsselskab skal der anskaffes en mindre båd til indsats i havnene samt i kommunens søer. Brandvæsenet har i dag en sådan båd, men den er slidt ned, og en ny båd vil koste ca. 32.000 kr., som brandvæsenet betaler af sit driftsbudget.
Beredskab på vej i udbud
Mens det altså ser ud til, at Gentofte Kommune i sidste øjeblik når at få sendt et revideret oplæg til risikobaseret dimensionering til Beredskabsstyrelsen, så er det uvist, hvilket logo, som der fremover skal stå på de køretøjer, som vil indgå i beredskabet. Alt tyder nemlig på, at brandslukning i Gentofte er på vej i udbud.
Det er borgmester Hans Toft, som på et møde i kommunens økonomiudvalg har oplyst, at han har igangsat udarbejdelsen af et oplæg om udbud af brandvæsenets opgaver.
Brandslukningen i Gentofte har tidligere været i udbud, hvor kun Falck bød på opgaven, men dengang blev Falcks tilbud forkastet, allerede fordi Falck havde afgivet et tilbud, som ikke var konditionelt. Der var i udbudsmaterialet opstillet så detaljerede krav til brandslukningen, at Falck ikke mente, at der var mulighed for, at Falck selv kunne tilrettelægge driften, og derfor afgav Falck et tilbud, som var baseret på Falcks egne forudsætninger for driften.
