Hvis en brandmand under en udrykning kommer til skade på grund af angreb fra borgere, så vil der som udgangspunkt være tale om en arbejdsskade – og dermed vil brandmanden være berettiget til arbejdsskadeerstatning. Det fastslår beskæftigelsesministeren, efter at Dansk Folkeparti har rejst tvivl om, hvorvidt skader som følge af angreb ville kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Det er Dansk Folkepartis Peter Skaarup, som har spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, ”hvorfor det ikke tæller som en arbejdsskade, hvis en brandmand bliver angrebet af voldelige indvandrerbander under udrykningen og derved kommer så meget til skade, at vedkommende brandmand i alle andresammenhænge ville betragtes som værende ramt af en arbejdsskade?”.
Beskæftigelsesministeren afviser imidlertid den udlægning. ”Arbejdsskadesikringsloven omfatter skader, der sker som følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under. Det indebærer blandt andet, at tilfælde med vold er omfattet loven, hvis volden kan relateres til arbejdet eller de forhold, det foregår under. I tilfælde, hvor brandmænd bliver udsat for vold i forbindelse med udrykning, vil det derfor kunne anerkendes som arbejdsskade”, skriver ministeren i sit svar, hvor hun understreger, at det dog forudsætter, at lovens øvrige krav om f.eks. sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen/skaden er opfyldt, ligesom sagen skal være anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.
”Arbejdsskadestyrelsen har oplyst over for mig, at de ikke har kunnet identificere konkrete sager om brandfolk, der har været udsat for vold under arbejdet, og som har fået deres sag afvist i styrelsen. Såfremt der måtte være sager af denne karakter, opfordrer styrelsen de pågældende til at rette henvendelse med henblik på, at sagerne kan blive vurderet på ny. Det samme gælder lignende tilfælde, hvor brandfolk måtte være blevet udsat for vold, og hvor sagen ikke tidligere er anmeldt”, skriver ministeren.
