Forskere vil nu undersøge om danske brandfolk udsættes for helbredsskadende påvirkninger fra sod og skadelige partikler fra røg, både når de slukker brande, og når de er under uddannelse til røgdykkere. Den mulige helbredsrisiko ved brandslukning vil blive undersøgt ved at analysere prøver indsamlet fra op til 20 brandfolk og op til 80 værnepligtige.
Danske brandfolk skal anvende personlige værnemidler som branddragt og røgdykkerudstyr, når de er på brandindsats. Værnemidlerne skal blandt andet beskytte dem mod at have hudkontakt med og indånde sod og røg.
De seneste årtier er værnemidlerne blevet mere effektive og brandfolkene blevet bedre til at anvende dem. Alligevel ved vi ikke, om danske brandfolk er godt nok beskyttede mod helbredsmæssige risici i arbejdet, når de anvender værnemidlerne som foreskrevet. Derfor er en gruppe forskere fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, nu gået i gang med at undersøge risikoen ved at være brandmand i et projekt, der kaldes BIOBRAND.
Det oplyser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Skal undersøge sundhedsskadelig indånding
Formålet med BIOBRAND er at undersøge, om brandfolkene indånder sundhedsskadelige stoffer eller får dem på huden, når de slukker ildebrande iført de foreskrevne værnemidler. Eller om brandslukning øger forekomsten af biomarkører for kræft eller hjertekarsygdom hos brandfolk.
Røg fra brande kan indeholde mange forskellige kræftfremkaldende stoffer. Det internationale agentur for kræftforskning, IARC, har derfor klassificeret brandbekæmpelse som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (klassifikation 2B). Derudover kan røg indeholde andre sundhedsskadelige stoffer som fx giftstoffer fra bakterier (endotoksiner), der blandt andet kan frigives, hvis der udbryder brand i stalde eller tørv. Indånding af både partikler og endotoksiner udløser et såkaldt akutfaserespons (kroppens naturlige forsvar mod støv og mikroorganismer i lungerne), som øger risikoen for hjertekarsygdom. Det er derfor vigtigt, at brandfolk er ordentligt beskyttede mod at indånde røgen, når de er på brandindsats.
Den mulige helbredsrisiko ved brandslukning vil blive undersøgt ved at analysere prøver indsamlet fra op til 20 brandfolk før og efter udrykning og op til 80 unge, værnepligtige under uddannelse til røgdykker, før, under og efter slukning af brande.
Forskerne bag BIOBRAND samarbejder med forskerne bag forskningsprojektet EPIBRAND, der gennemfører en epidemiologisk registerundersøgelse af danske brandfolks mulige arbejdsrelaterede risiko for kræft og hjertekarsygdom. Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, leder EPIBRAND-projektet.
Følgegruppe med de vigtigste interessenter
BIOBRAND bliver udført af forskere fra:
- Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
- Teknologisk Institut
- Københavns Universitet
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (projektleder)
Det sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, et brandvæsen i hovedstadsområdet, Falck Region Øst og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.
Derudover har BIOBRAND en følgegruppe med repræsentanter for de vigtigste interessenter på området.
