Brandfolk stemte ja til ny overenskomst

Et stort flertal af de Falck-ansatte deltidsbrandfolk har stemt ja til den nye 2-årig overenskomst, som Falck og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk blev enige om for en måneds tid siden. Selv om der ved urafstemningen om overenskomsten også var mulighed for at stemme elektronisk, nåede stemmeprocenten kun op på 26.

Af de 1.709 brandfolk, som havde mulighed for at stemme om overenskomsten, var det kun 445, der rent faktisk deltog i urafstemningen, oplyser Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk. Udover almindelige brevstemmer var der også mulighed for at stemme via landsklubbens hjemmeside, og den mulighed benyttede 2/3 af de 445 brandfolk sig af.

63 procent af deltidsbrandfolkene stemte ja til overenskomsten, mens 34 procent stemte nej. De sidste 3 procent af stemmerne var ugyldige.

Annonce