Hovedstadens Beredskab skal næste år spare 10,7 mio. kr. gennem effektiviseringer. Men det giver anledning til bekymring hos medarbejderne, som frygter, at et øget arbejdspres kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Derfor tvivler medarbejderne også på, at en del af pengene – som planlagt – kan hentes på en reduktion af sygefraværet.
Besparelserne på 10,7 mio. kr. skal blandt andet findes ved reduktioner i ledelsen, reduktioner i sygefraværet og gennem målrettede besparelser på driften. Men medarbejderne er bekymrede over planerne.
”Vi er i en meget svær opstartsfase, hvor det har været nødvendigt at investere og samtidig skulle finde effektiviseringer for i alt 28 millioner kroner. Effektiviseringer, der både reducerede det operative mandskab og det administrative personale. En reduktion, som i særdeleshed har resulteret i, at de administrative medarbejdere har oplevet et øget arbejdspres, og de operative har oplevet at være færre til at løse flere opgaver”, skriver næstformanden i Hovedstadens Beredskabs samarbejdsudvalg, Thomas Brücker, i et høringssvar til beredskabets ledelse – og fortsætter:
”Derfor er vi bekymrede for den meget ambitiøse effektivisering der er lagt op til i budget 2019. Reduktionen i ledelse betyder, at færre ledere skal løse de samme opgaver, som der er nu, og vi er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for selve opgaveløsningen. Vores oplevelse er, at ledelsen allerede i dag er hårdt spændt for”.
Høj belastning af ambulancefolk
”Samtidig kan vi godt være bekymrede for, om besparelser i driften igen vil øge arbejdspresset på de administrative medarbejdere i Hovedstadens Beredskab, hvilket kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Set i lyset af dette kan vi godt være i tvivl om, det er muligt at nedbringe sygefraværet som ønsket. Man skal nok forvente et uændret eller måske stigende sygefravær i den operative styrke, da en stor del af medarbejderne er ganske få år fra pensionsalderen, samtidig med at den høje belastning for ambulancefolkene også vil generere sygefravær”, skriver Thomas Brücker.
Thomas Brücker bebuder, at medarbejderne løbende vil holde øje med, om de planlagte effektiviseringer får konsekvenser for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så der i givet fald kan reageres rettidigt.
