Brandfolk i Hornsyld truer atter med opsigelse

15 deltidsansatte brandfolk i Hornsyld er blevet så vrede over den behandling, deres station har fået af Hedensted Kommune, at de er klar til at slukke sirenen, brænde deres jobkontrakt og forlade jobbet. Det er kun en måned siden brandfolkene fik ny arbejdsgiver i form af Vejle Brandvæsen, og nu har Hedensted Kommune ændret de distrikter, stationerne i området har ansvar for, så Hornsyld har mistet 40 pct. af sit distrikt til stationen i Klakring.

Ændringen af slukningsdistrikterne får alarmklokkerne til at ringe hos tillidsmand Steen Jørgensen, der siger, at de nye grænser er baseret på forkerte beregninger, og at stationen i Hornsyld i øvrigt er bedre rustet end den i Klakring. “Hvis ikke grænserne flyttes tilbage, er vi ikke med mere”, siger tillidsmanden til Horsens Folkeblad.

Annonce