Droner kan gøre stor nytte ved alvorlige brande. Men de kan også anvendes til andre formål. Det viser et forsøg, som Sydvestjysk Brandvæsens droneberedskab har deltaget i. Her blev det demonstreret, at dronerne kan redde nogle af de mange nyfødte rålam, som hvert år omkommer i forbindelse med landsmændenes høstning af græsmarker.
Hvert år dræbes mange nyfødte rålam, når landmændene skal høste græsmarker, men nu har en gruppe landmænd i Vesterbæk syd for Ribe i samarbejde med Sydvestjysk Brandvæsen fundet en metode, der vil kunne redde de små dyr.
Metoden går ganske enkelt ud på at overflyve de marker, der skal høstes, med en drone forsynet med et termisk kamera – umiddelbart før slåmaskinerne starter.
Forsøget på en flere hektar stor mark ved Lundsmarksvej viste, at dronen er særdeles effektiv. Godt nok blev der ikke fundet rålam, for der var ingen, men der blev set flere store dyr, harer og sågar fasaner, der gik på marken. En fasan lettede, da dronen kom, og i flere minutter efter kunne dronefører Tobias Misfeldt på sin skærm se, hvor fasanen havde ligget. Det termiske kamera registrerer ganske enkelt temperaturforskelle i landskabet, og på skærmen kan konturerne af objektet tydeligt ses.
Droner er fantastisk effektive
Det var Jens Sandersen, Ove Beck og Aage Hansen, der havde kontaktet Sydvestjysk Brandvæsen for at få forsøget sat i stand.
”Et nyfødt råkid fylder ikke mere end en underkop, når det ligger krøllet sammen i græsset, mens moderen spiser. Lammet er næsten umuligt at se i det høje græs, og man skal faktisk træde på det, før det rejser sig og løber. For føreren af en græssnitter er det umuligt at se lammet, men forsøget med droner har vist, at dronen er fantastisk effektiv”, siger Jens Sandersen.
Han fortæller videre, at resterne af et dødt rålam i græsset kan medføre forrådnelse og dermed en dødelig forgiftning af køer, der spiser græsset, Derfor er det i alles interesse, at man undgår drabene på rålammene.
Landmændene vil nu overveje, om de selv skal anskaffe udstyret. ”Det afhænger af prisen, så det skal vi have undersøgt”, lyder svaret.
Anvendes ved eftersøgninger
Fra Sydvestjysk Brandvæsen var det instruktør Henrik Taumann og dronefører Tobias Miefeldt, der var med.
”Vi kan med en drone undersøge 3,5 ha mark på syv minutter. Det viser de øvelser, vi gennemfører, hvor vi lægger vandflasker med 30 grader varmt vand ud. Og på de syv minutter fandt droneføreren samtlige flasker”, fortæller Henrik Taumann, der selv bruger droner i sit private arkitektfirma til bl.a. inspektion af bygninger, hvor dronens billeder med tydelighed afslører bygningens tilstand.
I Sydvestjysk Brandvæsen er droneberedskabet opbygget som et led i beredskabet ved terrorbekæmpelse og til brug ved store og komplicerede brande.
”Men dronen har vist sig særdeles effektiv ved mange andre lejligheder. Bl.a. ved eftersøgninger og ved indsatser på Vadehavet. Eksempelvis har vi brugt dronen, når vi har fået melding om en bil, der er kørt fast i vandet. Hvis ikke vi ved, om der er personer i eller ved bilen, sender vi dronen ud, og er der personer ved eller i bilen, kan vi via dronen observere, hvordan personerne har det, til redningsbåden når frem”, fortæller viceberedskabschef Kjeld Tauman fra Sydvestjysk Brandvæsen.
Foto og info: Hasse Jørgensen
