Regeringens plan om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil føre til en kraftig svækkelse af det danske katastrofe- og terrorberedskab, og samtidig er det ulogisk, at regeringen lægger op til, at anvendelsen af frivillige i beredskabet skal styrkes, når man med lukningen af støttepunktsberedskaberne planlægger at fjerne en af de frivilliges vigtige opgaver. Det mener de frivillige beredskabsfolk ved det kommunale støttepunktsberedskab i Fredericia, som advarer mod konsekvenserne af regeringens plan.
De ni støttepunktsberedskaber er placeret i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg, og de blev i perioden 2000-2003 oprettet for at styrke katastrofe- og terrorberedskabet. Støttepunktsberedskaberne er placeret i områder, hvor de fem statslige beredskabscentre har lang kørevej, og ideen med de ekstra beredskaber var at sikre, at specialmateriel kan være fremme overalt i landet på under en time.
Støttepunkternes materiel er tilpasset de enkelte områders behov, og består typisk af en tung redningsvogn med frigørelsesmateriel, løftepuder, afstivninger, motorsave, genoplivningsudstyr, lys, kemikalieindsatsdragter m.v., vandtankvogn, renseenhed til rensning af kemisk og biologisk forurenede personer, højtrykskompressor til fyldning af trykflasker, lysgenerator til belysning af skadested, generatorer til nødstrømsforsyning ved strømsvigt, venteplads til nødbehandling og prioritering og slangegruppe med brandslanger til transport af vand over større afstande. Materiellet bemandes af mandskab fra beredskaberne i de byer, hvor støttepunkterne er placeret – både fastansatte, deltidsansatte og frivillige.
Regeringen vil i sit oplæg til de kommende forhandlingerne om en ny beredskabsaftale nedlægge støttepunktsberedskaberne for at spare ca. 4,4 mio. kr. om året – penge som blandt andet skal bruges på internationale operationer. Men beredskabsfolkene ved støttepunktet i Fredericia mener, at det er en forkert prioritering. “Tingene skal altså hænge sammen. Hvad hjælper det vores borgere, at vi kan være hurtigt fremme i jordskælvsområder i andre dele af verden, men ikke kan give dem hurtig hjælp i Danmark”, skriver de i en henvendelse til beredskabsordførerne for alle Folketingets partier.
“Man vil nu nedlægge et velfungerende og billigt beredskab, som der er brugt store økonomiske og personelmæssige ressourcer på at opbygge, siden starten i 2000. Støttepunktsberedskaberne er en vigtig brik i diverse beredskabsplaner, herunder i alle danske lufthavne, Øresundsberedskabet, jernbaneknudepunkter osv. Steder som ligger tæt på støttepunktsberedskaberne. De politiske intentioner med nedlæggelsen af støttepunktsberedskaberne begrundes med, at de ny storkommuner blot selv kan investere i tilsvarende materiel. Men set ud fra de opgaver, der venter de sammenlagte kommuner, så er indkøb af specialmateriel og uddannelse af personel til betjening af dette, ikke det første, som kommer på budgettet”, skriver beredskabsfolkene fra Fredericia.
“Endvidere anføres det, at støttepunkterne har for få udrykninger. Ved oprettelsen af støttepunkterne blev det anført, at man forventede at hvert støttepunkt skulle have 20-25 udrykninger pr. år. Dette tal er alle støttepunkter i dag oppe på. Skulle tallet være mindre, vil det jo kun være positivt, for så er der ikke sket så mange ulykker. Der er ligeledes peget på, at hver anden udrykning fra en støttepunktsstation sker til den kommune, hvori støttepunktsstationen er placeret. Det er der ikke noget unaturligt i, da de er placeret i områder, hvor der bor mange mennesker. Vi opfordrer derfor på det kraftigste vores politikere, til at støttepunktsberedskaberne også opretholdes i fremtiden. Alternativet er et stærkt forringet katastrofe- og terrorberedskab og et enormt spild af allerede investerede ressourcer”, slutter beredskabsfolkenes deres henvendelse til politikerne.
