Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.
Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer, der er pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil og en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Tidligere havde stationen 300-500 meter slange, men nu er der 800-1.000 meter på traileren.
Vandforsyningen på Mandø sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan anvendes.
Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen, som har ansvaret for beredskabet på Mandø.
Branddragter klar til beboere
Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandfolk ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden udefra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetaget af Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe.
De lokale brandfolk har selvfølgelig deres branddragter, men nu er brandstationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.
”Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte”, fortæller beredskabsinspektør Thomas Laugesen fra Sydvestjysk Brandvæsen. Thomas Laugesen har i Sydvestjysk Brandvæsen ansvar for køretøjer og udstyr. Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for ethvert tænkeligt scenarie på den lille ø:
”Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn”.
Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandfolk, hvordan vandstanden og vejrsituationen er. Før stationen i Ribe fik en Unimog, der har en stor frihøjde, kunne stationen køre til Mandø 40 pct. af tiden. Efter Unimog’ens ankomst er det udvidet til 60 pct.
”I dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se. I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren”, fortæller Thomas Laugesen.
På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges – eksempelvis på grund af røg – er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.
Giver større tryghed
På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.
”Det giver en større tryghed”, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent, Karin Fredskild, enige om.
”Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden”, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.
Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.
Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandfolk og komme med på kursus.
”Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement”, siger Karin Fredskild.
