Den statsejede Bornholms Lufthavn i Rønne har indledt et udbud, som omfatter indkøb af en ny crashtender til brug i forbindelse med udførelse af brandsluknings- og redningsopgaver i lufthavnen. Lufthavnen vurderer, at crashtenderen vil ende med at koste omkring 5,5 mio. kr., og der er tilbudsfrist den 1. september 2022.
Bornholms Lufthavn er en statsejet lufthavn, hvor administrationen drives af Trafikstyrelsen, mens Bornholms Lufthavn selv står for sin operationelle drift.
Bornholms Lufthavn udbyder nu en kontrakt vedrørende opbygning og indretning af en crashtender til brug i forbindelse med udførelse af brandsluknings- og redningsopgaver i lufthavnen. Udbuddet indeholder desuden to optioner: At køretøjet udstyres med bakkamera med birdview og at der leveres højtryksventilator-batteri.
Lufthavnen vurderer, at kontrakten har en værdi på omkring 5,5 mio. kr.
Tilbudsgivere har frist den 1. september 2022.