Regeringens udspil til en ny beredskabsaftale er overordnet set uden visioner, uden beredskabsfaglig indsigt og uden forretningssans. Sådan lyder kommentaren fra Bjarne Kjems, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, men som udtaler sig som privatperson. Bjarne Kjems har kommenteret regeringens udspil i et brev til forsvarsminister Søren Gade – hvor han også oplyser, at han selv er i færd med at udarbejde et alternativt oplæg til redningsberedskabets ordning i perioden 2007–2010 og årene fremover.
Bjarne Kjems understreger i brevet til forsvarsministeren, at han fremsender sine bemærkninger som privatperson, da disse ikke er drøftet med Beredskabsstyrelsen. Samtidig henviser han til en tidligere redegørelse til Forsvarsministeriet, hvor han bl.a. anfører, at “for god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at der i sagens natur ikke kan være forskel på mine beredskabsfaglige vurderinger som privatperson og som professionel beredskabsfaglig embedsmand. Dette forhold hindrer imidlertid ikke, at jeg arbejder loyalt for gennemførelsen af de politiske beslutninger, selv om disse ikke er i overensstemmelse med mine beredskabsfaglige vurderinger.”
Som nævnt mener Bjarne Kjems, at udkastet til politisk aftale overordnet set kendetegnes ved at være uden visioner, uden beredskabsfaglig indsigt og uden forretningssans. Bjarne Kjems uddyber i brevet de enkelte kritikpunkter.
“Uden visioner fordi der ikke ses overordnet, helhedsorienteret og langsigtet på beredskabsopgaven. På uddannelsesområdet handler udkastet om bygninger og geografisk placering uden beredskabsfaglig substans. Udnyttelse af forsvarets overflødige bygninger lyder besnærende, men når det gøres uden tanke på de optimale betingelser for beredskabsuddannelserne er det forfejlet. Det ”virtuelle” uddannelsessystem lyder smart og visionært, men med de udfordringer, som uddannelsessystemet står overfor, er der ikke tid og råd til eksperimenter på et helt uprøvet grundlag. Beredskabsfolk har ikke behov for luftige eksperimenter, men derimod nogle solide kompetencer med jordforbindelse, som de er trygge ved at anvende, når de står midt i kaos og skal handle korrekt og sikkert. Visionen for udkastet skulle hellere bygge på centrale elementer i regeringens egen politik for beredskabet ”Et sikkert og robust samfund”. Visionære elementer heri er udsagnene om, at samfundets robusthed skabes i virksomhedernes daglige arbejde, og at et sikkert og robust samfund er alles ansvar”.
“Uden beredskabsfaglig indsigt fordi oplægget ikke bygger på en beredskabsfaglig risikobaseret dimensionering af samfundsberedskabet. Oplægget overser fuldstændig, at de styrker, der ankommer til et skadested senere end 1 – 2 timer efter ulykkens start, ikke redder menneskeliv og heller ingen nævneværdige værdier. Oplægget overser, at uddannelse, øvelser og de skarpe erfaringer bør forbeholdes de beredskabsfolk, der netop er behov for, for at løse den stillede opgave bedst muligt og mest økonomisk. Det kommunale redningsberedskab får ikke det kompetenceloft, som der i mange år åbenlyst har været behov for, og som er forudsætningen for, at indsatsen mod især de store ulykker og katastrofer, herunder virkningerne af terrorhandlinger, kan gennemføres sikkert og effektivt. Udkastets vurdering af behovet for styrkelse af redningsberedskabets kapaciteter som følge af ændrede trusler og risici, bygger på et direkte forkert grundlag, da der ikke ligger en erkendelse af, at de planlagte redningsberedskabsopgaver under ”den kolde krig” var mangefold de opgaver, som redningsberedskabet står overfor i dag med de nye trusler og risici. Der er heller ikke en erkendelse af, at de nye trusler og risici skal imødegås af helt andre og meget mere professionelle kapaciteter end de meget store mandskabskapaciteter, der indgår i det genoplivede totalforsvar fra koldkrigstiden”.
“Uden forretningssans fordi oplægget slet ikke bygger på en optimal udnyttelse af det offentlige beredskabs og den private sektors samlede ressourcer, og fordi udkastet fuldstændig overser det store potentiale, der ligger i den private sektors efterspørgsel efter beredskabsfaglige kompetencer og uddannelser. Beredskabsskolernes kompetencer og kapaciteter bør udnyttes fuldt ud gennem salg af kurser og beredskabsfaglig bistand på markedsvilkår. De nuværende fuldstændig utidssvarende betalingsprincipper for ophold på beredskabsskolerne indeholder negative incitamentsstrukturer. Det kræver en politisk beslutning at ændre på disse betalingsprincipper. Udkastet overser endvidere potentialet i gennemførelse af internationale uddannelser på alle niveauer. I stedet for at opbygge store offentlige kapaciteter langt fra befolkningen, bør beredskabet gennem beredskabskontrakter, der indgås med private virksomheder og organisationer, sikre, at det materiel og personel, der sjældent er behov for, er tilgængeligt i en katastrofesituation. Der kan f. eks. være tale om nedrivningsentreprenører, der har forstand på sammenstyrtede bygninger – tømrerfirmaer, der kan foretage afstivninger og afdækninger – festivalorganisationer, der kan levere indhegningsmateriel osv. osv.”
