I august slog Arbejdstilsynet i et svar til Københavns Brandvæsen fast, at der skal være et sikringshold parat til at komme et indsat røgdykkerhold til undsætning, hvis der er risiko forbundet med de indsatte røgdykkeres arbejde. På baggrund af Arbejdstilsynets svar har der været afholdt en møde mellem Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen, og de to parter er enige om, at der skal foretages en risikovurdering inden røgdykkere indsættes.
Beredskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet har efter mødet udsendt følgende fælles udtalelse om arbejdssikkerhed i forbindelse med røgdykning:
“Der har været afholdt et møde imellem Beredskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Anledningen til mødet var Arbejdstilsynets besvarelse af en forespørgsel fra Københavns Brandvæsen, hvor brandvæsenet havde rejst følgende spørgsmål:
1) Skal der stå sikringshold standby, hvis et røgdykkerhold i en situation skal trænge ind i f. eks. en brændende lejlighed, hvor indsatsen kræver fuld åndedrætsbeskyttelse, og der er en risiko for de røgdykkere, der er indsat.
2) Begår vi i juridisk forstand forseelse, hvis vi ikke umiddelbart kan undsætte røgdykkere i indsats, og derfor ikke hurtigt kan redde dem ud, hvis der opstår en nødsituation, de ikke selv kan komme ud af.
Arbejdstilsynet har på mødet pointeret, at svaret til Københavns Brandvæsen ikke er et udtryk for en ændret praksis på området, men at besvarelsen er helt i overensstemmelse med den arbejdsmiljølovgivning og praksis, der har været gældende i en årrække.
Det overordnede hensyn er, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det indebærer, at der forud for indsatsen skal foretages en overordnet risikovurdering baseret på den viden og de erfaringer, der eksisterer vedrørende netop den type indsats, der er tale om. Endvidere skal der foretages en helt konkret vurdering af forholdene på stedet. Stærkt forenklet kan den konkrete risikovurdering føre til, at der gennemføres en indsats med røgdykkere uden anvendelse af sikringshold, en indsats med anvendelse af sikringshold eller at indsættelse af røgdykkere helt undlades, da risikoen for mandskabets sikkerhed vurderes at være for stor.
Der skal således i forbindelse med hver indsats ske både en indledende og en løbende risikovurdering, hvori de særlige farer for indsatsmandskabet indgår, og indsatsen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med vurderingen.
Med udtalelsen har Arbejdstilsynet ikke taget stilling til bemandingen af udrykningsenhederne, men alene forholdt sig til de betingelser, der skal være opfyldt, for at løsning af den konkrete indsats kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det vil sige, at det konkret skal vurderes, om indsatsen kan igangsættes og gennemføres umiddelbart, eller om det er nødvendigt at afvente et back up hold. Det er dog klart, at hvis der er menneskeliv i fare, og situationen kræver, at redning iværksættes straks, vil der i praksis være en bredere arbejdssikkerhedsmæssig margin. Der skal også i denne situation foretages en konkret vurdering af risikoen.
Beredskabsstyrelsen kan hertil supplerende oplyse, at der i uddannelsen af indsatsledere og holdledere indgår indlæring af en situationsbedømmelse, hvorunder der bl.a. gennemføres en struktureret risikovurdering med henblik på at kunne træffe beslutning om, hvordan en sikkerhedsmæssig forsvarlig indsats kan tilrettelægges”.
