En række af de nye beredskabsenheder forventer at hente besparelser på at reducere antallet af indsatsledervagter. Men det bliver måske ikke helt så enkelt for kommunerne, for Beredskabsstyrelsen har i en konkret sag fra Sydvestjysk Brandvæsen i praksis underkendt den indsatslederstruktur, som kommunerne ønskede. Derfor bliver der nu oprettet en ekstra indsatsledervagt.
De tre kommuner bag Sydvestjysk Brandvæsen – Esbjerg, Fanø og Varde – har endnu ikke en fælles risikobaseret dimensionering, men det nye brandvæsen har haft en dialog med Beredskabsstyrelsen om de tiltag, som planlægges.
I dag har brandvæsenet i alt fem indsatsledervagter, men fremover ønsker de tre kommuner at reducere det til to egentlige vagter: Indsatsledervagt Nord skal have udgangspunkt i Varde Kommune, mens Indsatsledervagt Syd skal have udgangspunkt i Esbjerg Kommune. Hertil kommer, at der på Fanø opereres med mulighed for at oprette en indsatsledervagt i særlige situationer, f.eks. ved stormflod eller ved tørke med forøget brandfare. Den model har Beredskabsstyrelsen oprindeligt nikket til, men under forudsætning af, at indsatslederne ville få udgangspunkt i henholdsvis Varde by og Esbjerg by.
Tvivler på vagtordnings forsvarlighed
Efterfølgende er Beredskabsstyrelsen imidlertid blevet bekendt med, at to af de indsatsledere, der skal indgå i Indsatsledervagt Syd, rent faktisk vil komme til at få udgangspunkt i Ribe udenfor arbejdstid, da de bor dér. Og det bekymrer styrelsen, som ikke mener, at der vil kunne ydes den forsvarlige indsats, som beredskabsloven kræver, hvis der ikke døgnet rundt er en indsatsleder på vagt i Esbjerg.
”Esbjerg er landets 5. største by med mange industrielle aktiviteter, herunder flere Seveso virksomheder. Styrelsen finder det problematisk, at der som planlægningsmæssigt grundlag tages udgangspunkt i, at der i perioder vil være et sent fremmøde af en indsatsleder i et område med en kompleksitet, som tilfældet er i Esbjerg by, i relation til at kunne gennemføre en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens § 12. Alene på den baggrund finder Beredskabsstyrelsen, at tilrettelæggelsen af den fremtidige indsatslederstruktur skal revurderes”, skriver Beredskabsstyrelsen i et brev til Sydvestjysk Brandvæsen.
I brevet understreger Beredskabsstyrelsen, at der ikke er et krav om, at indsatslederen skal være fremme samtidig med første slukningstog ved alle typer hændelser. Men som udgangspunkt skal indsatslederen altid kunne være fremme senest samtidig med, at eventuelle assistancestyrker, som er blevet tilkaldt, er fremme. Hvis der er særlig objekter, hvor en indsatslederuddannet persons tilstedeværelse er nødvendig for at sikre en forsvarlig indsats, skal indsatslederen dog under alle omstændigheder kunne møde senest samtidig med første slukningstog. Og det tvivler Beredskabsstyrelsen på vil være tilfældet med den indsatslederstruktur, som Sydvestjysk Brandvæsen ønsker.
Hos Sydvestjysk Brandvæsen vil man nu tage konsekvensen af bemærkningerne fra Beredskabsstyrelsen og øge antallet af indsatsledervagter fra to til tre, hvor en af indsatslederne altid skal have udgangspunkt i Esbjerg by. Det får imidlertid konsekvenser for økonomien i brandvæsenet, der vil få et driftsunderskud på 510.000 kr. i 2016 og 335.000 kr. i årene derefter.
Skal udarbejde plan for vandforsyning
Beredskabsstyrelsen har også givet Sydvestjysk Brandvæsen besked på at få udarbejdet en plan for vandforsyningen i forbindelse med brand. En sådan plan bad styrelsen allerede i november 2013 om at få udarbejdet senest medio 2014, men det er ikke sket.
I brevet til Sydvestjysk Brandvæsen henviser Beredskabsstyrelsen til, at styrelsen har læst en artikel på BeredskabsInfo om, at fire køretøjer på brandstationen i Ribe er blevet erstattet af en ny Unimog. Ifølge styrelsens regnestykke medfører det, at den mængde vand, som medbringes fra brandstationen i Ribe, reduceres fra 20.000 l. til 12.000 l., og derfor ønsker styrelsen, at en plan for vandforsyningen nu udarbejdes snarest og kommer til at indgå i brandvæsenets nye dimensioneringsplan.
