Har besparelser gjort det danske beredskab for svagt og sårbart til tidens udfordringer? Det frygter landschefen for Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, som peger på, at det forud for besparelserne kun var Rumænien, der brugte færre penge på beredskabet end Danmark. Landschefen mener ikke, at den nuværende økonomi giver mulighed for at drive et robust beredskab.
Sidste uges årsmøde i Danske Beredskaber havde blandt andet fokus på økonomien i beredskaberne. Efter de senere års besparelser på såvel de statslige som de kommunale beredskaber var meldinger positive og velvillige fra de fire folketingsmedlemmer – Henrik Dam Kristensen (S), Rasmus Jarlov (K), Carsten Bach (LA) og Jeppe Jakobsen (DF) – som deltog i årsmødets debatter.
”Jeg fornemmer, at der er en rimelig stor forståelse for, at der er behov for at give nogle flere midler rundt omkring”, sagde formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov.
Det glæder landschefen for Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, som selv har sat fokus på økonomien i debatten på årsmødet. Han er bekymret for, at besparelser har gjort beredskabet for svagt og sårbart til tidens udfordringer.
”I dag kan vi klare lige nøjagtig de udfordringer, vi ser. Dem bagudrettet kan vi løse. Men hvad hvis vi bruger fantasien til at se på, hvad der kan ske fremadrettet? Der mener jeg ikke, vi er robuste nok. Det er dels på hænder og fødder, men det også et økonomisk spørgsmål. Når jeg siger økonomi, betyder det ikke nødvendigvis, at det kræver flere penge. Men det kan selvfølgelig være en løsning, hvis man fik mere. Dansk beredskab har været underlagt den ene besparelse efter den anden”, sagde landschefen under en paneldebat på årsmødet.
”Jeg tror, vi er det billigste beredskab i Europa. Sidste jeg undersøgte det, var vi det andet billigste. Kun Rumænien lå under os. Og siden den tid har beredskabet være udsat for massive besparelser. Jeg tænker, at vi er sunket ned til at være det billigste af Europas 28 lande. Jeg ved ikke om det er det serviceniveau, der skal være. Jeg ved ikke, hvad politikerne synes? Politisk set er det at være brandmand eller arbejde med det hverv, vi gør, voldsomt usexet. For det er ikke dér, pengene ligger”.
