Dansk Folkeparti har i dag foreslået, at ansvaret for brandvæsenerne skal overgå fra kommunerne til staten, fordi kommunerne ifølge partiet er for dårlige til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Men det forslag karakteriserer Foreningen af Kommunale Beredskabschefer som uforståeligt. Ifølge foreningen betyder konkurrencen mellem kommunale brandvæsener og Falck samt brandvæsenernes udførelse af kommunale serviceopgaver, at Danmark i dag har det bedste brandvæsen til den billigste pris.
Ifølge Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti ville et statsligt brandvæsen sikre en kortere responstid på tværs af kommunegrænserne samt en bedre sammentænkning af ressourcerne på beredskabsområdet.
“Som fagmand forekommer forslaget mig uforståeligt. Det er første gang, at jeg hører denne kritik af de kommunale redningsberedskaber blive rejst, og så sent som for 14 dage siden karakteriserede den ansvarlige minister, forsvarsministeren, de kommunale redningsberedskaber som værende velfungerende”, siger Peter Staunstrup, der er beredskabschef i Odense Kommune og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.
“Alle landets kommuner har jo netop været igennem en omfattende proces, hvor det lokale beredskab er blevet tilpasset de lokale risici, og hvor bl.a. responstider til alle kommunens indbyggere er blevet analyseret nøje. Herudover er der i denne proces blevet tænkt assistancemuligheder igennem, hvis de lokale ressourcer ikke kan klare opgaven, så det er fastlagt, hvor mere mandskab og mere materiel skal komme fra, for at det er mest velegnet og hurtigst”, forklarer Peter Staunstrup.
“Disse planer om dimensioneringen af de kommunale beredskaber er alle godkendt af lokalpolitikerne i kommunalbestyrelserne. Inden da har planerne været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, der således også har haft lejlighed til at påpege eventuelle uhensigtsmæssigheder. Så Hans Kristian Skibby må se et problem her, som hans kolleger i kommunalbestyrelserne ikke har set – og som efter min opfattelse ikke eksisterer”, siger Peter Staunstrup.
Indtil for få år siden indgik det i Foreningen af Kommunale Beredskabschefers formålsparagraf, at brandslukning skulle varetages i offentligt regi, og foreningen kæmpede for, at private virksomheder som Falck ikke skulle kunne stå for brandslukning i kommunerne. Men nu fremhæver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer netop konkurrencen mellem de kommunale brandvæsener og Falck som en af fordelene ved, at kommunerne har ansvaret for brandslukningen. “Det primære beredskab er et kommunalt ansvar, men mange kommuner bruger entreprisebrandvæsener som alternativ til eget brandvæsen. Det giver konkurrence og det bedste brandvæsen til den billigste pris. Det konkurrencemoment vil forsvinde ved en statslig ordning. I øvrigt vil lokale forhold, der medfører indtægter for redningsberedskabet, forsvinde. Det er forhold, som man lokalt ikke vil kunne undvære, og som sikrer, at de enkelte redningsberedskaber drives økonomisk fordelagtigt med de synergier, som den kommunale relation indebærer i forhold til forretningslivet”, lyder det i dag fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.
“Herudover er der jo hele den økonomiske side af forslaget, hvor staten jo i det givne tilfælde skulle overtage bygninger, materiel og køretøjer fra kommunerne. Et kæmpebeløb, som staten skulle udrede til kommunerne. Herudover er der hele spørgsmålet om personalet, som jeg slet ikke vil tage stilling til. Vedrørende det driftsøkonomiske har de kommunale brandvæsener siden 1920”erne været i en konkurrencesituation, hvor den enkelte kommune enten selv har kunnet etablere sit beredskab eller indgå en kontrakt med Falck på området. Og herudover er en lang række brandvæsener en integreret del af den kommunale drift, hvor brandfolkene løser en lang række kommunale serviceopgaver, når der ikke er udrykninger. Det har selvfølgeligt presset udgifterne i bund, så vi i dag har det billigste kommunale redningsberedskab blandt alle vore nabolande. Så jeg tror næppe, at staten vil kunne det gøre det hverken bedre eller billigere – snarere tværtimod. Så alt i alt synes jeg ikke, at der er meget hold i dette forslag, men jeg er selvfølgelig altid villig til videre drøftelser”, siger Peter Staunstrup.
