I dag er Beredskabsstyrelsen både den øverste myndighed på beredskabsområdet og en del af det operative beredskab. Men den dobbeltrolle giver udfordringer i forhold til Beredskabsstyrelsens habilitet, og derfor bør styrelsen opdeles i en operativ del og en myndighedsdel. Det foreslår de kommunale beredskabschefer som led i en plan for et samlet beredskab i balance.
De kommunale beredskabschefers organisation, Danske Beredskaber, har udarbejdet et fagligt indspil om fremtidens danske beredskab. Indspillet, ”Et beredskab i balance”, beskriver otte områder, hvor beredskabets struktur bør ændres.
Opdelingen af Beredskabsstyrelsen i en operativ del og en myndighedsdel er et af de otte områder. Danske Beredskaber henviser til, at en opdeling tidligere har været drøftet. ”Imidlertid har udviklingen på det operative område gjort, at en opdeling nu synes mere oplagt. Vi foreslår derfor, at der foretages en opdeling af Beredskabsstyrelsen i en myndighedsdel, der udsteder regler og fører tilsyn, og en operativ enhed, der står for det statslige operative beredskab, herunder basisuddannelse af værnepligtige”, skriver Danske Beredskaber – og fortsætter:
”Danske Beredskaber skal i den forbindelse understrege, at vi ønsker en stærk og effektiv centralstyrelse, der kan virke som uafhængig sparringspartner for hele det operative danske beredskab, og som kan supervisere alle operative enheder. En sådan adskillelse vil have den fordel, at der ikke i administrationen af myndighedsopgaverne og i rådgivningen af Forsvarsministeriet er tvivl om styrelsens habilitet. Dette vil generelt styrke tilliden til de statslige afgørelser og beslutninger. Beredskabsstyrelsen bør have det overordnede overblik over det nationale beredskabsbehov, og skal fremadrettet kunne agere som netop en rådgivende og koordinerende styrelse. Samtidig vil det egentlige ressourceforbrug på de respektive to områder blive tydeliggjort, og en adskillelse vil skærpe fokus i de to nye organisationer, så den operative bliver mere efterspørgselsorienteret, og myndighedsdelen bliver mere fokuseret på vejledning og rådgivning”.
Vil have værnepligtige i praktik i kommunerne
I beredskabsindspillet foreslår Danske Beredskaber også, at de værnepligtige fremover kommer i praktik i de kommunale beredskaber.
”I det omfang værnepligten opretholdes, vil det være logisk og nyttigt, at de værnepligtige som en del af aftjeningen får opgaver indenfor de 20 nye fælleskommunale enheder. Det kan fx ske gennem en periode med praktik i den beredskabsenhed, der er tilknyttet deres hjemkommune. Praktikken skal primært have to mål. For det første skal det understøtte det brandforebyggende arbejde. I strukturudvalgets rapport fremgår det, at der skal være fokus i forebyggelsesarbejdet, der skal rettes mod udvalgte målgrupper, der er i særlig risiko. De værnepligtige kan understøtte denne indsats ved fx at være med til at gennemføre hjemmebesøg (fx ’brandsikker bolig’-konceptet eller ’robust borger’). Det vil kunne supplere de mange beredskabsenheder, der ikke har fuldtidsansatte brandmænd, der kan løse den opgave, ligesom det vil give den værnepligtige konkret indblik i og forhåbentlig smag for opgaverne”, skriver beredskabscheferne.
”Det andet mål er dermed at prøve, i langt højere grad end nu, at få rekrutteret de værnepligtige til beredskabet efter endt værnepligt. I dag er det under 20 % af de værnepligtige, der fortsætter i beredskabet efter endt værnepligt. Det er således hensigtsmæssigt at mindske dette ressourcespild”.
Indsatsledere skal efteruddannes
Også når det gælder uddannelse af brandfolk og indsatsledere vurderer beredskabscheferne, at der er plads til forbedringer.
”Finansiering af hel eller delvis erhvervsuddannelse og opkvalificerende efteruddannelse af brandmænd bør overvejes. En sådan uddannelse findes ikke i dag, hvor brandmænd er ufaglærte. Såfremt det politisk ønskes, kan midler fra værnepligt overvejes helt eller delvist at bidrage til finansieringen”, skriver Danske Beredskaber.
Indsatsledernes efteruddannelse bør også prioriteres: ”Endvidere blev det med beredskabsforligt i 2008 aftalt, at indsatslederuddannelsen skulle opgraderes. Nye indsatsledere skulle gennemgå et syv ugers forløb, mod tidligere fire uger, mens allerede uddannede indsatsledere skulle opgraderes ved et efteruddannelsesforløb på tre uger, så alle indsatsledere har syv ugers basisuddannelse. Imidlertid er der ikke siden denne opgradering taget initiativ til eller skabt ressourcer til en fastholdelse og vedligeholdelse af indsatsledernes kompetencer, i form af løbende vedligeholdelses- og efteruddannelse. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt, taget i betragtning, at indsatsledelse er en dynamisk disciplin, hvor nyeste viden altid er relevant, i visse tilfælde afgørende”, fremgår det af beredskabsindspillet, der også kommer med et konkret forslag:
”En mulighed for etablering kunne være, at fritage indsatsledere for halvdelen af de pligtige efteruddannelsestimer, som de har sammen med brandmænd og holdledere. I stedet for to gange 12 timer/årligt, forpligtes indsatsledere ’kun’ til to gange seks timer/årligt i almen efteruddannelse. Til gengæld skal de hvert andet år deltage i 24 timers indsatslederefteruddannelse. På denne måde vil indsatsledervedligeholdelsesuddannelsen kunne indføres omkostningsneutralt i forhold til arbejdstidsomkostninger, hvorefter det kun er selve indholdet og rammerne, der skal findes ekstra ressourcer til”.
Læs hele ”Et beredskab i balance” her.
