Ifølge de kommunale beredskabschefer er den statslige del af beredskabet spild af ressourcer. En undersøgelse, som FKB har lavet, viser at det statslige beredskab fra 1996-1999 kun blev tilkaldt 150 gange, mens de kommunale beredskaber i løbet af de samme fire år rykkede ud til 106.000 opgaver. FKB vil lukke fire beredskabscentre.
Beredskabscheferne i kommunerne mener, at de 178 millioner kroner, som de seks statslige beredskabscentre årligt koster, kunne anvendes langt bedre. “Det statslige beredskab er uden betydning for de kommunale beredskaber”, siger formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), Henning Holm Johansen, til Ingeniøren.
Konkret foreslår FKB, at fire af de seks statslige beredskabscentre bliver nedlagt. Ifølge foreningen vil det give en årlig besparelse på 116 millioner kroner – penge, der kan bruges på at gøre det samlede beredskab bedre. “For eksempel står der en masse redningsvogne og materiel på de statslige beredskabscentre, som stort set aldrig bliver brugt”, siger Henning Holm Johansen. FKB foreslår, at materiellet i stedet bliver placeret på en række decentrale støttepunktstationer, og derfra anvendt til kommunale beredskabsopgaver.
Henning Holm Johansen afviser, at de kommunale beredskabschefer bare er ude på at rage ressourcer til sig: “Staten må gerne blive ved med at eje materiellet. Det handler bare om, at det kommer ud at arbejde i stedet for at stå i beredskabscentrenes mølposer”. FKB har udtrykt sin hårde kritik af beredskabet i et brev til Folketingets kommunaludvalg.
Minister afviser kritik
“Jeg deler ikke FKB’s opfattelse af, at ressourcerne til beredskabet i Danmark er uhensigtsmæssigt fordelt”, siger indenrigsminister Karen Jespersen i en kommentar til FKB’s kritik af det statslige beredskab.
Ministeren er bl.a. uenig i FKB’s sammenligning af udrykninger i det kommunale og statslige beredskab: “Ifølge FKB er de kommunale redningsberedskaber rykket ud til ca. 106.000 opgaver over den fireårige periode 1996 – 99, medens Beredskabskorpset ifølge FKB kun er tilkaldt i 150 tilfælde. Jeg skal hertil bemærke, at de over 100.000 opgaver, foreningen refererer til, ifølge Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 1999 dækker over meget forskellige indsatser, herunder de titusindvis af brande, der er slukket før brandvæsenets ankomst, samt brande, der er slukket med småredskaber.
Jeg finder det mere retvisende med en sammenligning, som viser, at det statslige redningsberedskab (Beredskabskorpset) har været tilkaldt, hvor der i den aktuelle situation var et behov herfor, og hvor der efter indsættelse af det statslige materiel og mandskab kunne konstateres en positiv nytteværdi. I følge Beredskabsstyrelsen vil op mod 98% af de opgaver, som de kommunale redningsberedskaber rykker ud til, erfaringsmæssigt kunne løses af det kommunale redningsberedskab (første slukningstog), eventuelt med supplering fra egen eller nærmeste beredskabsstation (mellemkommunal bistand). Herefter foreligger ca. 2.000 opgaver, hvor der i den konkrete situation har været behov for yderligere assistance. Denne assistance er rekvireret fra øvrige nabobrandvæsener, kommunale støttepunkter eller fra Beredskabskorpset. Beredskabsstyrelsen har oplyst, at det totale antal assistancer på 904, som Beredskabskorpset har ydet i perioden 1996 – 1999, omfatter assistancer til de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre offentlige myndigheder m.fl. Beredskabskorpset har i den nævnte periode ydet i alt 352 assistancer alene til brande, hvor det formentlig har været indsatslederen fra det kommunale beredskab, der har besluttet at rekvirere assistance fra Beredskabskorpset.
Beredskabsstyrelsen kan således ikke bekræfte FKB’s oplysninger om, at der fra 1996 til 1999 kun i 150 situationer har været behov for Beredskabskorpsets indsats, når tallet for alene brandassistancer er mere end dobbelt så stort. De ca. 2.000 opgaver, hvor der i den konkrete situation har været behov for assistance, udover hvad lokalområdet har kunnet yde, kan sammenlignes med de 352 assistancer til brande, som Beredskabskorpset har ydet i perioden. En sammenstilling af disse to tal giver et langt mere præcist bud på behovet for det statslige redningsberedskab”, siger ministeren og tilføjer:
“Efter min opfattelse repræsenterer det statslige redningsberedskab en forsikringsdækning over for kommunerne og borgerne. Ud fra denne forsikringstankegang er det således ikke afgørende, om Beredskabskorpset yder få eller mange indsatser, men at korpset til enhver tid er til stede og parat de heldigvis få gange, hvor der er tale om større ulykker eller katastrofer, og hvor samfundet har brug for alle beredskabsressourcer. Det beskyttelsesniveau, vi har i dag, sikrer, at dette er muligt”.
