Ekstremt vejr som skybrud og storme volder store problemer for borgere, trafikanter og beredskaber – og er ofte forbundet med store udgifter. Med en ny samarbejdsaftale udvider DMI sin særlige farligt-vejr-vagt, så kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet nu bliver klædt endnu bedre på, når vejret viser tænder. Målet med farligt-vejr-aftalen er at yde rådgivning og øge dialogen under ekstreme vejrsituationer, så kvaliteten af det samlede beredskab bliver højere.
DMI har siden 2016 haft en særlig farligt-vejr-vagt, der varsler kommuner, beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling. På den måde kan myndighederne nå at forberede sig bedst muligt og tage de fornødne forholdsregler i god tid, inden det ekstreme vejr bryder løs. Nu opruster DMI og føjer kraftigt snefald, isslag og fygning til listen som farligt-vejr-vagten holder særligt øje med.
”Klimaændringerne forårsager voldsommere vejr i Danmark, og det udfordrer os som samfund. Så det glæder mig, at vi med samarbejdsaftalen kan være med til at øge trygheden for borgerne og reducere de materielle skader i hovedstadsområdet. Ordningen her viser, at når vi øger dialogen og den faglige rådgivning, så stiger kvaliteten af beredskaberne og forsyningernes effektivitet under ekstreme vejrsituationer. I hele Danmark skal vi forberede os på en fremtid med mere ekstremt vejr”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Samarbejde skal begrænse skader
Forsikringsbranchen har tidligere vurderet, at det store skybrud den 2. juli 2011 i København kostede op mod 6 mia. kr. Ekstreme vejrhændelser bliver kun værre og kommer hyppigere med klimaforandringerne, og derfor har DMI siden 2016 arbejdet tæt sammen med kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet for at begrænse skaderne af det ekstreme vejr. Samarbejdet betyder, at DMI stiller en særlig farligt-vejr-vagt til rådighed ved storm, kraftig regn, skybrud, forhøjet vandstand – og nu også kraftigt snefald, isslag og fygning.
I hovedstadsområdet har forsyningsselskaber, beredskaber og kommuner siden 2016 høstet gode erfaringer med aftalen om udvidet meteorologisk varsling fra farligt-vejr-vagten. Aftalen omfatter bl.a. overvågning og formidling af vejrudviklingen helt lokalt for skybrud, kraftig regn og storm.
”Vores opgave er at skabe tryghed for alle i kommunerne. Når eksempelvis en storm er på vej, kalder vi skærehold ud med motorsave, som står klar til at skære væltede træer fri fra vejbanerne i København. Så kan vi hurtigt afvikle trafikken, så alle, fra borgere til ambulancer, kan køre videre. Vores opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi har lært, at når vi samarbejder, bliver vi hurtigere og mere effektive til at løse opgaverne sammen under de ekstreme vejrforhold,” siger operationschef Mads Graversen fra Hovedstadens Beredskab.
Den nye udvidede aftale trådte i kraft 1. januar 2018.
Fakta: Sådan virker aftalen om DMI’s farligt-vejr-vagt
Målet med farligt-vejr-aftalen er at yde rådgivning og øge dialogen under ekstreme vejrsituationer, så kvaliteten af det samlede beredskab bliver højere. Samarbejdsparterne kan på den måde være med til at sikre borgere og forhindre materielle skader.
Aftalen har indtil videre været med til at forbedre, hvordan kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber samarbejder lokalt under ekstreme vejrforhold. Meteorologen er i praksis omdrejningspunkt for dialogen med samarbejdspartnerne. Samarbejdet mellem parterne begynder op til 36 timer før vejrhændelsen alt efter hvilken vejrtype, der er udsigt til. Meteorologen indkalder til telefonmøder og sms’er løbende, når der er farligt vejr på vej til de områder, der er med i aftalen. Meteorologen rådgiver samarbejdspartnerne, og de kommunikerer både før, under og efter vejrsituationen.
Indtil videre er aftalen indgået hos forsyningsselskaberne BIOFOS, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning og NOVAFOS og de tilhørende kommuner og beredskaber. Samarbejdspartnerne har evalueret ordningen fra 2017. Evalueringen konkluderer, at samarbejdspartnerne sparer tid og ressourcer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Det skyldes, at de har mere nuanceret information til rådighed og som beslutningsstøtte, og derfor kan forberede, planlægge og koordinere indsatsen bedre.
Aftalen er nu i 2018 udvidet med kraftigt snefald, isslag og snefygning.
